FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
SØG

Topfrise til forsiden på www.ouh.dk

Knogleskørhed

Osteoporose

Knoglevævet fornyes livet igennem. Herved udbedres mikroskopiske brud og skelettet kan derved fungerer som depot for kalcium og fosfat.

Ved knogleskørhed er knoglevævets styrke nedsat, således at brud opstår lettere end normalt. Hoftebrud, håndledsbrud og rygsammenfald hyppigt forårsaget af knogleskørhed.

De fleste tilfælde af knogleskørhed skyldes en kombination af flere årsager, hvoraf de vigtigste er:

  • Lav knoglemasse i de unge år, som er delvist arveligt betinget.
  • Tab af knogle efter overgangsalderen. Dette skyldes nedsat produktion af det kvindelige kønshormon østrogen.
  • Et aldersbetinget tab af knogle, som bl.a. skyldes nedsat indtagelse og absorption af kalcium med alderen.

En lang række andre faktorer som f.eks. tidlig overgangsalder, sygdomme som f.eks. leddegigt, anvendelse af visse typer medicin som f.eks. prednison, rygning og kostvaner kan desuden have betydning for udvikling af knogleskørhed.

Visitation
Man kan henvises til undersøgelse for knogleskørhed på afdeling M af den praktiserende læge, hvis man f.eks.:

  • Har haft brud på ryggen eller hoften efter 50-års alderen
  • Er gået i overgangsalderen inden 45-års alderen
  • Er gået i overgangsalderen og har en mor med osteoporose
  • Har eller har haft en af følgende sygdomme:
    • Nervøs spisevægring (anorexia nervosa)
    • Forhøjet kalkstofskifte (primær hyperparathyroidisme)
    • Leddegigt (rheumatoid arthrit
  • Er i behandling med prednisolon i en dosis over 7,5 mg/dag

Undersøgelser
Efter henvisning til afdelingen, vil man få fremsendt et spørgeskema om tidligere og aktuelle helbredsproblemer og medicinforbrug.

Desuden foretages i de fleste tilfælde:

a) Blodprøver hos den praktiserende læge
b) Blodprøver på hospitalet
c) Knogleskanning på hospitalet

Patienter med normal knogleskanning vil som regel få svar på undersøgelsen hos den praktiserende læge. Patienter, som kan have behov for behandling, får svar på undersøgelserne i forbindelse med en konsultation på hospitalet.

Hos nogle patienter kan yderligere undersøgelser være nødvendige for at udelukke andre sygdomme og fastslå årsagen til knogleskørheden.


Behandling
Behandlingen af knogleskørhed vil som regel omfatte en række livsstilsændringer, kosttilskud og evt. medicinsk behandling. Desuden kan smertestillende behandling og fysioterapi være aktuel.

 

  • Livsstil: Rygning, overdrevet forbrug af alkohol og manglende motion kan forværre knogleskørhed. Man bør derfor ændre livsstil på disse områder, hvis det er relevant.
  • Kosttilskud: Kalciumbehovet kan dækkes gennem kosten. D-vitaminbehovet kan dækkes via kosten og ved at komme ud i solen om sommeren. Oftest vil der imidlertid være grund til at give supplerende kalcium og D-vitamin
  • Medicinsk behandling: En række medikamenter kan standse afkalkningen. Er dette ikke tilstrækkeligt kan nye behandlinger, som kan genopbygge knoglerne komme på tale. Valget af behandling afhænger bl.a. af sygdommens sværhedsgrad, alder, køn, evt. andre sygdomme.
  • Hoftebeskytter og forebyggelse af fald: Anvendelse af hoftebeskyttere og forebyggelse af fald ved f.eks. opsætning af håndtag i badeværelset anbefales især hos ældre med stor risiko for at falde.
  • Smertestillende behandling: Især ved sammenfald (brud) i ryggen vil der ofte være behov for smertestillende behandling.
  • Fysioterapi: Patienter med sammenfald (brud) i ryggen tilbydes et kursus i at passe på sin ryg hos fysioterapeutisk afdeling.

Videnskabelige undersøgelser
Mange patienter, som henvises til undersøgelse for knogleskørhed, vil blive spurgt om de har lyst til at deltage i videnskabelige undersøgelser. Disse kan omhandle årsager til knogleskørhed, udvikling af nye undersøgelsesmetoder og afprøvning af nye behandlinger. Deltagelse i sådanne undersøgelser forudsætter skriftligt og mundtlig information om den videnskabelige undersøgelse og patientens skriftlige samtykke. Deltagelse i videnskabelige undersøgelser er naturligvis frivillig.

 

Kontrol
Den videre behandling og kontrol foregår som regel hos den praktiserende læge. Patienter, som starter medicinsk behandling, tilbydes som regel fornyet knogleskanning efter 2 år for at sikre optimal behandlingseffekt.


Siden er sidst opdateret: 11-08-2011 af Odense Universitetshospital.