Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Topfrise til forsiden på www.ouh.dk

Til patienter med diskusprolaps i halshvirvelsøjlen.

Velkommen

Vi vil gerne byde dig velkommen på neurokirurgisk afdeling U.

I forbindelse med indlæggelse og behandling opstår mange spørgsmål. Personalet i de involverede afdelinger har derfor udarbejdet denne pjece. Her beskrives dels din sygdom og behandlingen heraf, dels hvordan en indlæggelse normalt forløber.

Vi håber, at pjecen besvarer mange af dine og dine pårørendes spørgsmål. Samtidig håber vi, at pjecen vil være en hjælp ved samtaler med læger og sygeplejersker. Bagest i pjecen findes tre blanke sider, hvor du kan notere de spørgsmål, som du ønsker at få uddybet.

Ikke alle spørgsmål kan imidlertid besvares i en pjece, og har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at rette henvendelse til personalet for at få en uddybning.

Vi håber, at du vil føle dig velkommen og godt behandlet på afdelingen.


Afdelingen
På neurokirurgisk afdeling U varetages undersøgelse, behandling og sygepleje af patienter med sygdomme i hjerne, rygmarv og nerver, f.eks. hjernekvæstelser, blødning og svulster i hjernen, svulster og diskusprolaps i ryggen, brud på rygsøjlen og slidgigt i ryggen.

Afdelingen har lands- og landsdelsfunktion. Det vil sige, at vi modtager patienter fra Fyns, Sønderjyllands, Ribe og dele af Vejle amt. Afdelingen samarbejder med landets øvrige fire neurokirurgiske afdelinger om særlige eller sjældne sygdomme.

Afdelingen deltager i uddannelse af mange forskellige sundhedspersoner, f.eks. læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistener, fysioterapeuter med flere. Du vil derfor ofte møde studerende og elever, der gerne vil overvære eller deltage i dine undersøgelser, behandling eller pleje. Det håber vi, at du har forståelse for. Til gengæld sørger vi for, at det foregår under betryggende forhold.

Afdeling U består af flere afdelinger:

. Afdeling U1, som er vores senge afdeling. Her ligger patienterne både før og efter operation.

. Afdeling U2, som er vores intensiv- og opvågnings- afdeling. Her ligger patienter, der har behov for intensiv behandling, men også patienter, der skal vågne op efter operation.

. Operationsafsnit.

. Ambulatorium.
Operation for diskusprolaps i halshvirvelsøjlen
Du er indlagt for at få foretaget en operation for diskusprolaps i halshvirvelsøjlen. Vi vil i det følgende informere dig om din sygdom, og hvilke undersøgelser og behandling, du skal gennemgå. Herefter gennemgås, hvordan selve indlæggelsen vil forløbe hvornår du kan forvente at blive udskrevet og hvad du kan forvente efter udskrivelsen.

Anatomi ,
Halsrygsøjlen består af syv ryghvirvler. Udover at bære hovedet er hvirvlernes funktion også at beskytte rygmarven. De enkelte hvirvler er forbundet til hinanden dels ved små led og dels ved båndskiverne (disci), som ligger mellem de enkelte hvirvler.

fig1 au
Figur 1 - Halshvirvelsøjlen set fra siden. 1egning af Erik Leenders. Fra Bojsen-Møller E Bevægeapparatets anatomi (10. udg.) København: Gyldendal; 1994. Gengivet med tilladelse.

 

 

 

 

 

 

 


Desuden er der en række stærke sene bånd mellem de enkelte hvirvler.
De to øverste hvirvler har imidlertid en speciel udformning. Der er ingen båndskive imellem disse hvirvler, men de er i stedet forbundet til hinanden med en speciel knogletap på den anden halshvirvel, som sikrer en stor bevægelighed. Imellem de enkelte halshvirvler er der i begge sider en åbning - rodkanalen - hvor nerverne kan passere fra rygmarven og ud til armene.


fig2 au

Figur 2 . Halshvirvelsøjlen set forfra (A), fra siden (B) og bagfra (C). Fra
IDichman CA et al. In vitro cervical spine biomechanical testing. BNI I Quarterly 1993; 9 (4). 18. Gengivet med tilladelse.

Hvad sker der, når man får en discusprolaps i halsen?
Ved discusprolaps i halsen er der sket en forsnævring af en af rodkanalerne. Denne forsnævring kan skyldes, at noget af båndskivens indhold (prolapsen) er presset ud i kanalen.

Forsnævringen kan dog også skyldes, at der som følge af slidgigt dannes små knoglegevækster (osteofytter) på hvirvlerne, og at disse breder sig ind i kanalerne. 
I begge tilfælde vil pladsen til nerven i kanalen blive formindsket og der kommer et tryk på nerven. Som følge af dette tryk fungerer nerven dårligt, hvilket giver anledning til symptomer som smerter, eventuelt sovende eller prikkende gener ud i armen, nedsat kraft og manglende reflekser. Ved visse bevægelser af halsen kan pladsforholdene i kanalen bliver yderligere forringet, hvorfor symptomerne kan forværres. 

fig3 au
Figur 3 - Diskusprolaps, der trykker på nerven. Tegning af E Netter
M.D.@Novartis. Ophavsret Novartis Healthcare A/S, Danmark.

Hos mange patienter vil symptomerne forsvinde af sig selv, muligvis fordi prolapsen bliver opløst af kroppens immunsystem. Hvis generne forsvinder, er der ikke
grund til at operere, idet discusprolapssygdommen i hal- sen er en helt godartet sygdom.

Hos nogle få vil symptomerne dog fortsat være til stede trods behandling med smertestillende medicin, øvelsesbehandling med mere, og det kan da være nødvendigt at operere.

Inden det besluttes at operere, må det dog afklares, om der er et tryk på en nerve i halsen, og om dette tryk sid- der sådan, at det kan forklare symptomerne. Kun i det
tilfælde vil en operation afhjælpe generne. For at påvise et sådant tryk er det nødvendigt at foretage røntgenun- dersøgelse af halsen, inden lægerne beslutter, om du skal opereres.
Ved en operation fjernes det væv - enten discusprolaps eller knoglevæv - som trykker på nerven i kanalen. En sådan operation kan foretages enten forfra gennem hal- sen eller bagfra gennem nakken. Valg af operationsme- tode afhænger af nervepåvirkningens nøjagtige placering og art, og det kan derfor være nødvendigt med flere
røntgenundersøgelser.

Røntgenundersøgelser
Ved en røntgenundersøgelse tages altid mindst to rønt- genbilleder, et fra siden og et forfra. Der kan desuden suppleres med billeder optaget med en skrå stråleretning.
 
En almindelig røntgenundersøgelse er en enkel og patientvenlig undersøgelse, som giver mange værdifulde oplysninger. Almindelige røntgenundersøgelser giver imidlertid ikke oplysninger om en påvirkning af muskler, nerver og andre bløddele i halsen, og der er derfor behov for yderligere undersøgelser.

Cervikal myelografi
Ved at sprøjte lidt jodholdig væske (kontrastvæske) ind omkring nerverne i rygkanalen kan man ved en rønt- genundersøgelse få fremstillet et skyggebillede af nerverne og rygmarven. Der kan herved ses, om nerverne er påvirket af en discusprolaps eller osteofyt.

Undersøgelsen kaldes cervikal myelografi og foregår på røntgenafdelingen. Du bliver lejret på et røntgenleje.
Lægen lægger lokalbedøvelse med en indsprøjtning på siden af halsen. Der føres herefter en nål ind mellem halshvirvlerne, og der sprøjtes ca. 10 ml jodholdig væske ind i rygkanalen. Røntgenlejet vippes, således at kontrastvæsken fordeles omkring nerverne, og der tages en række røntgenbilleder fra forskellige vinkler. Undersøgelsen varer ca. en halv time.

CT-skanning
Ved en speciel teknik kan røntgenrøret drejes omkring patienten og tage mange små billeder, som så ved en matematisk bearbejdning kan fremstille billeder med detaljer af både knogler og bløddele. Undersøgelsen kaldes en CT-skanning.

Undersøgelsen kan kombineres med en kontrastindsprøjtning i rygkanalen som ovenfor nævnt. Undersøgelsen kaldes da CT-myelografi.

Røntgenapparatet minder om en stor vaskemaskine, hvor patienten ligger på et leje, der automatisk kan køres ind i tromlen. Også denne undersøgelse varer ca. en halv time, og lidt længere hvis der gives kontrast.

MR-skanning
Enkelte gange kan det være nødvendigt at foretage en 
 
fig4 au

Figur 4 . En patient i en MR skanne,; Grafik og Klinisk Foto, OUR

MR-skanning.
Undersøgelsesapparatet ligner en CT- skanner, men der anvendes ikke røntgenstråler. I stedet bruges et magnetfelt, der påvirkes af radiobølger. Der gi- ves af og til kontrastvæske i en blodåre i armen. U ndersøgelsen giver ingen bivirkninger, men nogen patienter finder undersøgelsen ubehagelig, da maskinen larmer lidt og pladsforholdene er snævre. Patienter, der skal MR-skannes, må ikke have magnetisk metal i kroppen, f.eks. pacemakere, og det er således ikke alle patienter der kan undersøges med en MR-skanner. Undersøgelsen varer ca. en time.

De nævnte undersøgelser har alle deres fordele og ulemper, og lægernes valg af undersøgelsesform afhænger af sygdommens art.

Behandlinger
Valget af en behandlingsform frem for en anden afhænger af sygdommens nøjagtige art og udbredning vurderet ud fra de undersøgelser, der er foretaget.

Desuden er også den enkelte patients øvrige tilstand vigtig. Lægerne vil vælge den behandling, der skønnes bedst for den enkelte patient, og patienter med samme sygdom kan således godt blive behandlet forskelligt. Al- ligevel kan det af og til ske, at en behandling svigter, og at der eventuelt må foretages en ny operation. Langt de fleste patienter opnår dog det ønskede resultat ved den første behandling.

fig5 au

Figur 5 - Skematisk tegning af operation foifra, hvor der er boret hul til c en prop i hvirvellegernet. 1egning af Bo Jespersen. Fra Paulson OB et al. Klini5k neurologi og neurokirurgi (3. udg.). København: FADL 's Forlag; 1996. Gengivet med tilladelse.

Ved operation forfra
Operationen foregår under fuld bedøvelse. Du får anlagt ) et hudsnit på ca. 5 cm. foran på højre side af halsen.
Herefter løsnes vævet og de forskellige strukturer i halsen forsigtigt fra hinanden, indtil man når ned til halsrygsøjlen.

Den rigtige båndskive identificeres ved brug af røntgenundersøgelse under operationen. Der udbores en arbejdskanal i båndskiven og i lidt af endefladerne på de to hvirvler, der ligger på hver side af båndskiven, og resten af båndskiven fjernes. Det er nu muligt at nå helt om til rygmarven og nerverne, og det væv, der trykker på nerven, kan fjernes.

Da praktisk taget hele båndskiven fjernes ved operationen, foretages der herefter en stabilisering af de to tilstødende hvirvler. Det gøres ved at arbejdskanalen lukkes med en prop som anbringes i spænd mellem hvirvlerne og som med tiden vokser fast til begge hvirvler. En  sådan prop kan i sjældne tilfælde være en knogleprop f;' som under operationen fjernes fra din ene hoftekam i gennem et lille snit her. Hyppigst indsættes en metalprop, som fyldes med lidt af det overskydende knoglevæv, som fjernes, når der bores hul til arbejdskanalen.

fig6 au
Figur 6 - Røntgenbillede afhalshvirvelsøjlen efter operation forfra, hvor der er indsat en metal prop mellem 5. og 6. halshvirvel.

Herefter lukkes såret på halsen. Det kan gøres med almindelige sting, hvor trådene skal fjernes på 6. dagen efter din operation. I nogle tilfælde kan såret lukkes med tråde under huden, og der er således ingen sting, der skal fjernes.

Under operationen lægges der af og til et dræn under huden for at fjerne en eventuel sivblødning. Dette dræn fjernes dagen efter operationen. Hvis du har fået taget knogleprop fra hoften, fjernes trådene derfra på 10. dagen efter operationen.

Ved operation bagfra
Operationen foregår under fuld bedøvelse. Under operationen ligger du på maven og det er nødvendigt at spænde hovedet fast. Du vil derfor efter operationen kunne have et par små mærker i tindingerne.

Du får anlagt et ca. 10 cm. langt hudsnit i midten af nakken over torntappene. Nakkemuskulaturen løsnes fra hvirvlen på den side, hvor du har ondt. Med tænger og eventuelt et tandlæge bor fjernes lidt knogle fra hvir- velbuen og rodkanalen udvides. Herefter kan en eventuel discusprolaps fjernes.

fig7 au

Figur 7 - Skematisk tegning efter operation bagfra, hvor et stykke af hvirvelbuen er fjernet. 1egning af Bo Jespersen. Fra Paulson OB et al. Klinisk neurologi og neurokirurgi (3. udg.). København: FADL 's Forlag; 1996. Gengivet med tilladelse.

Muskulaturen sys på plads og huden lukkes. Ved afslutningen af operationen lægges der et dræn under huden for at fjerne en eventuel sivblødning. Dette dræn fjernes dagen efter operationen.

Indlæggelsen
I det følgende beskrives en indlæggelse til en planlagt

operation.
Indlæggelsesdagen
På indlæggelsesdagen vil du møde en lang række fagpersoner, som vil informere og undersøge dig. Du bliver modtaget af en sygeplejerske, som viser dig til rette på afdelingen og informerer om seng, toilet-og badeforhold, telefon, opholdsrum osv. En sygeplejerske vil optage sygeplejejournal for at klarlægge behovet for sygepleje og eventuelle sociale foranstaltninger i forbindelse med din indlæggelse og efter udskrivelsen. Du bliver også infor- meret om specielle procedurer i forbindelse med den planlagte operation.
Du bliver undersøgt af en læge fra afdelingen, som også skriver journal, og senere kommer der en læge fra narko- seafdelingen for at informere om forholdsregler i forbin- delse med bedøvelsen ved operationen. Du vil desuden få taget blodprøver af en bioanalytiker, og endelig kom- mer den kirurg, der skal foretage operationen, og taler med dig. Endvidere vil fysioterapeuten informere dig om IIIhvilestillinger, og hvordan du skal komme ud af sengen efter operationen (se bagest i pjecen). Når disse under- , ! søgeiser og tilsyn har fundet sted, er du velkommen til at bruge resten af dagen som du har lyst. 

 
Forebyggelse af infektion For at forebygge infektion i operationsåret, skal du aftenen før operationen tage et bad, hvor du vasker hele kroppen i en desinficerende sæbe. Efter badet skal du have rent hospitalstøj på, og du kommer ligeledes i en ren seng. Hvis du skal opereres bagfra, skal du også va- ske hår i desinficerende sæbe. Det skal gøres to gange, og håret skal tørres ind imellem. Hvis du foretrækker det, kan den ene hårvask foretages om morgenen på selve operationsdagen i forbindelse med et almindeligt bad. Efter badet skal du atter skifte til rent hospitalstøj.
Du får tilbudt hjælp og vejledning til den desinficerende vask.

Faste
Det er nødvendigt at faste inden operationen, så du må ikke spise noget som helst efter kl. 24. Det gælder også ( slik, frugt og lignende. Du må gerne drikke vand, sød saft, kaffe og te indtil 2 timer før bedøvelsen. Det vil som regel sige til kl. 6 om morgenen på operationsdagen.

Rygning
Ikke-rygere har færre problemer med bl.a. sårheling og infektion efter operation end rygere. Derfor er det bedst, at du ikke ryger fire uger før operationen. Hvis det ikke er muligt, anbefaler vi, at du ikke ryger den dag du skal opereres.

Operationsdagen
Operationen er planlagt til at foregå dagen efter din ind- læggelse. Da afdelingen også modtager akutte patienter kan det ske, at din operation må aflyses. Vi vil da bestræbe os på at gennemføre operationen så hurtigt som
muligt, men det er ikke sikkert at det kan ske allerede dagen efter.

Om morgenen vil du få udleveret operationstøj. Hvis du har lyst, er du velkommen til at tage et almindeligt bad. Du må ikke medbringe smykker tiloperationsgangen, ligesom neglelak, make-up o.lign. skal være fjernet. Du opfordres til at få låst dine eventuelle værdigenstande inde. Du vil få beroligende medicin i god tid inden en serviceassistent kører dig tiloperationsgangen.

Bedøvelse og drop
På operationsgangen modtages du af operationspersonale og narkosepersonale. Hvis du har uafklarede spørgsmål til operationen eller ønsker at tale med den læge, som skal operere dig, er det muligt.
Du lejres så behageligt som muligt på operationslejet, hvorefter du af narkosepersonalet får anlagt et drop til medicin samt påsat elektroder til overvågning af hjerte- ryme, puls og vejrtrækning. Herefter bedøves du lang- somt ved at man sprøjter sovemedicin ind i dit drop.
Når du er bedøvet anlægges yderligere drop og eventuelt et kateter i blæren, hvis der er behov for det.

Opvågning
Når operationen er afsluttet, vækkes du på operations- stuen, flyttes tilbage i din seng og køres til opvågnings- afsnittet på Afdeling U2. Her bliver du nøje observeret, indtil du er helt vågen. Den sygeplejerske, som har været med til at bedøve dig, vil følge dig op til Afdeling U2 og informere opvågningssygeplejersken om, hvordan operationen er forløbet.

I det første døgn efter operationen har du et drop i
hånden til væske og medicinindgift. De fleste patienter har desuden et dræn under huden i operationssåret.
På opvågningsafsnittet vil du vil blive tilkoblet overvågningsudstyr, så sygeplejersken via en skærm kan overvåge bl.a. blodtryk og puls.

Ud over denne overvågning vil dit bevidsthedsniveau og funktion af dit nervesystem jævnligt blive observeret. 
Det foregår ved, at du bliver bedt om at trykke sygeplejersken i hånden, bliver spurgt om navn og fødselsdato, samt bliver bedt om at bevæge arme og ben.
Der kan være forbigående gener efter bedøvelsen i form af kvalme og opkastninger, begge dele kan behandles med medicin, - enten i det drop, du har fået lagt før operationen, eller som stikpiller. Forbindingen over såret tilses hyppigt.

Der er altid en sygeplejerske på stuen. Du kan således hurtigt få medicin, hvis du har behov for det, eller stille spørgsmål, hvis der er noget, du er i tvivl om.
Når du er helt vågen, må du få noget at spise og drikke. Hvis du er blevet opereret forfra på halsen anbefales det, J at du kun indtager koldt flydende mad på operationsdagen. Efter typisk ca. to-fire timer, bliver du kørt tilbage til din stue på Afdeling V1. Hvis du er frisk nok efter operationen, må du gerne komme op i kort tid samme dag, dog kun sammen med personalet.

Operation og smerter
Vi tilstræber, at du som følge af operationen får mindst mulig smerte og ubehag. Det opnås bedst ved at fore- bygge smerter, da det er lettere at holde smerter væk
end a.t fjerne smerter. En god smertebehandling er ligeledes Vigtig, fordi du helst skal ud af sengen allerede den dag, du er blevet opereret.

fig8 au
I] Figur 8 - Smertelineal. Grafik og Klinisk Foto, OUR

Før operationen får du en pille, som lindrer smerter i hud, muskler og knogler. Under operationen får du smertelindrende medicin, 'og der lægges samtidig en lokalbedøvelse omkring såret. Efter operationen gives forebyggende smertebehandling som piller og/eller ind- sprøJtning.
Som smertestillende medicin anvendes bl.a. morfin. Desuden kan ispakninger virke smertelindrende i dagene efter operationen.

Måling af smerter
Smerteintensiteten kan måles på en smerteskala, som er en lineal med tallene fra O til 10. Hvis du er fuldstændig smertefri og ikke har ubehag, har du smerten o. Hvis du får smerter og disse forværres, bevæger du dig op af
smerteskalaen. Har du uudholdelige smerter, har du smerten 10.

Sygeplejersken vil jævnligt spørge om du har smerter, men det er samtidig vigtigt, at du selv siger til sygeplejersken, hvis du har ondt. Ved at fortælle sygeplejersken, hvilket tal du vil give dine smerter, både når du ligger stille og slapper af, og når du hoster eller bevæger dig, får sygeplejersken mulighed for at give dig en god smerte behandling efter operationen.

Narkose, sengeleje og den smertestillende medicin kan give problemer med forstoppelse. Du vil derfor blive tilbudt et mildt afføringsmiddel.

Efter operationen
Dagen efter operationen vil væske droppet i armen og drænet under operationssåret blive fjernet. Såret vaskes med desinficerende sæbe. Er der ikke yderligere blødning, er det ikke nødvendigt med en ny forbinding.
Herefter er der ikke nogen specielle forholdsregler med hensyn til dit operationssår.

For at forebygge lungebetændelse, blodpropper og lignende, er det. vigtigt at du hurtigt kommer op efter operatIonen. FysIoterapeuten vil tilse dIg, og tale med dIg om eventuele særlige begrænsninger. Generelt gælder I det, at du ma bevæge nakken Indtil smertegrænsen, men du skal undgå at lave pludselige eller hurtige bevægelser.
For at undgå gener eller smerter som følge af muskelspændinger og eventuel uhensigtsmæssig kropsholdning, vil fysioterapeuten ligeledes instruere dig i et træningsprogram, som du kan udføre hjemme efter udskrivelsen. Det anbefales at udføre øvelserne en gang dagligt.


Efter operation forfra vil vi tage et røntgenbillede for at kontrollere operationsresultatet. Du kan komme hjem, så snart du ønsker det, og din tilstand i øvrigt tillader det, ofte allerede dagen efter operationen.

Efter udskrivelsen er der ikke behov for fysioterapeutisk efterbehandling, men du kan efter individuel vurdering eventuelt henvises til fysioterapi på dit lokale sygehus.

Når tråden skal fjernes
I nogle tilfælde vil du blive syet under huden, så der ikke er sting der skal fjernes. Hvis huden er lukket med l ! sting, skal de fjernes på halsen på 6. dagen, og i nakken på 10. dagen. Det sker som hovedregel hos din egen læge.

Kontrol
Afdelingen indkalder ikke rutinemæsigt opererede pa- tienter til ambulant kontrol. Din egen læge bliver orien- teret om behandlingens forløb. Det sker med et såkaldt udskrivningsbrev, som sendes fra afdelingen samme dag som du udskrives.
Hvis du får gener efter udskrivelsen, vil vi anmode dig om at kontakte din egen læge, som ved behov kan henvise dig til afdelingen igen.

Komplikationer
I det første døgn efter operationen kan der ses en blodansamling i såret, som det kan blive nødvendigt at udt tømme ved en ny operation. I ganske få tilfælde optræ, der infektion i såret. Det kan medføre, at såret må åbnes ved endnu en operation og betændelsen tømmes ud. Såret skal da renses dagligt, mens det vokser sammen fra bunden, dog kan man i sjældne tilfælde efter et par dage sy det sammen igen.


Ved operation forfra på halsen kan en nerve til stemme- båndene påvirkes, og det kan medføre hæshed. Som oftest vil dette foretage sig i løbet af et par uger, men det kan i sjældne tilfælde blive permanent.
Nogle patienter, der er opereret forfra, oplever et par dage efter operationen at de får smerter mellem skulderbladene. Dette er normalt og vil som oftest gå over i løbet af få dage. En del patienter, der er opereret bagfra, vil ligeledes opleve forbigående smerter, ømhed og at du i en periode ikke kan bevæge nakken så meget som ellers.
Ved alle operationer på halsen og i nakken kan der indtræde en meget alvorlig, men heldigvis meget sjælden komplikation i form af en læsion af rygmarven. Det sker i under 1 procent af tilfældene. Læsionen kan medføre en delvis eller fuldstændig lammelse i både arme og ben.
Enhver form for behandling indebærer risiko for komplikationer, og der kan forekomme andre komplikationer end de nævnte, som er de hyppigste. Risikoen for at i pådrage sig en alvorlig komplikation er dog lille.

Sygemelding
Du skal regne med at være sygemeldt i ca. tre-fire uger efter operationen. Efter ca. to uger må du gerne begynde at genoptage almindelige aktiviteter såsom cykling, svømning samt at køre bil. Efter ca. to måneder skulle du være fuldt stabil igen, og du kan herefter foretage dig det samme som før.

Hvilestillinger
Efter operationen må du ligge på ryggen og på siden. Du må ikke ligge på maven. Den begrænsning gælder den første uge.


Rygliggende:
Når du ligger på ryggen, kan du eventuelt lægge en større eller mindre pude under knæene.

fig9 au
Figur 9 - En patient lejret på ryggen. Grafik og Klinisk Foto, OUH

Sideliggende:
Når du ligger på siden, kan du eventuelt lægge en pude mellem knæene for at modvirke at ryggen vrides, samt en pude til at støtte ryggen.

fig10 au
Figur 10 - En patient lejret på siden. Grafik og Klinisk Foto, OUH

Du skal tilstræbe, at hovedet ligger lige i forlængelse af kroppen for at undgå vrid i nakken.
Ud af sengen første gang, du skal ud af sengen efter operationen, vil du blive hjulpet af personalet. Her anbefales det, at du anvender albueteknikken.

Albueteknik:
. lig på siden
. hold ryggen lige og kom op at sidde ved at skubbe fra med albue og hænder og samtidig svinge benene ud over sengekanten

fig11 au
Figur 11 -
En patient, der
kommer ud af .
sengen ved hjælp
af albueteknikken. Grafik og Klinisk Foto, OUR
Når du skal op i seng, anvend da albueteknikken i omvendt rækkefølge.


Siden er sidst opdateret: 05-06-2015 af Odense Universitetshospital.