Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Topfrise til forsiden på www.ouh.dk

Discusprolaps i eller forsnævring af rygmarvskanalen

Vi vil gerne byde dig velkommen på neurokirurgisk Afdeling U.

Ved indlæggelse og behandling opstår mange spørgsmål. Personalet i de involverede afdelinger har derfor lavet denne pjece. Her kan du læse om din sygdom og om behandlingen, og om hvordan en indlæggelse normalt forløber.

Vi håber, at pjecen besvarer mange af dine og dine pårørendes spørgsmål. Samtidig håber vi, at pjecen vil være en hjælp, når du taler med læger og sygeplejersker.

Ikke alle spørgsmål kan imidlertid besvares i en pjece, og har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at spørge personalet. 

Vi håber, at du vil føle dig velkommen og godt behandlet på afdelingen.

Afdelingen
På neurokirurgisk Afdeling U varetages undersøgelse, behandling og sygepleje af patienter med sygdomme i I hjerne, rygmarv og nerver, f.eks. hjernekvæstelser, blødning og svulster i hjernen, svulster og diskusprolaps i ryggen, brud på rygsøjlen og slidgigt i ryggen.


Afdelingen samarbejder med landets øvrige fire neurokirurgiske afdelinger om særlige eller sjældne sygdomme.

Afdelingen deltager i uddannelse af mange forskellige sundhedspersoner, f.eks. læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter med flere. Du vil derfor ofte møde studerende og elever, der gerne vil overvære eller deltage i dine undersøgelser, behandling eller pleje. Det håber vi, at du har forståelse for. Til gengæld sørger vi for, at det foregår under betryggende forhold.

Afdeling U består af flere afsnit:

  • Afsnit U1 er vores sengeafsnit. Her ligger patienterne både før og efter operation.
  • Afsnit U2, som er vores intensiv- og opvågningsafsnit. Her ligger patienter, der har behov for intensiv behandling, men også patienter, der skal vågne op efter operation.
  • Operationsafsnit.
  • Ambulatorium.


Operation for diskusprolaps
i lændehvirvelsøjlen

fig1 au Du er indlagt for at blive opereret for diskusprolaps i lændehvirvelsøjlen. Du kan Halshvirvler ( her læse om din sygdom, og hvilke undersøgelser og behandling, du skal gennemgå. Du kan også læse om, hvordan selve indlæggelsen vil forløbe, hvornår du kan forvente at blive udskrevet og hvad du kan forvente efter udskrivelsen.

Anatomi
Lændehvirvelsøjlen består af fem ryghvirvler. Den danner forbindelse mellem
brysthvirvelsøjlen og  kors benet, der er en del af bækkenet. Inde i lændehvirvelsøjlen er rygmarvskanalen, der indeholder både rygmarv og nerver tiI ben og bækkenbund.
 

Figur 1 - Hvirvelsøjlen set fra siden, Tegning af Erik Leenders, Fra Bojsen-Møller E Bevægeapparatets anatomi (lO, udg,) København: Gyldendal; 1994, Gengivet med tilladelse,

De enkelte hvirvler er forbundet til hinanden dels ved små led, dels ved båndskiver (disci), som ligger mellem de enkelte hvirvler. Der er også en række stærke senebånd mellem de enkelte hvirvler. Disse sene bånd er også med til at danne forbindelse med brysthvirvelsøjlen og korsbenet.

Imellem de enkelte lændehvirvler er der i begge sider en åbning - rodkanalen - hvor nerverne kan passere fra rygmarvskanalen og ud til benene samt til bækkenbunden. De sidstnævnte nerver er med til at kontrollere vandladning og afføring.

fig.2 afd. u

Figur 2 - Lændehvirvel set fra oven. ægning af Erik Leenders. Fra Bojsen-Møller E Bevægeapparatets anatomi (lO. udg.) København: Gyldendal; 1994. Gengivet med tilladelse.

Hvad sker der, når man får
en diskusprolaps i lænden?

Ved diskusprolaps i lænden er der sket en forsnævring af en af rodkanalerne. Denne forsnævring kan skyldes, at i noget af båndskivens indhold (prolapsen) er presset ud i rodkanalen.


Når der ikke er plads i rodkanalen, kan der komme tryk på nerven i rodkanalen. Som følge af dette tryk fungerer nerven dårligt, og det giver symptomer som smerter, eventuelt sovende eller prikkende gener ud i benene, nedsat kraft og manglende reflekser. Nogle bevægelser af lænden kan gøre, at der bliver endnu mindre plads i rodkanalen, og derfor bliver symptomerne værre.

fig.3 afd. U

Figur 3 - Diskusprolaps, der trykker på nerven. Tegning af E Netter M.D.@Novartis. Ophavsret Novartis Healthcare A/S, Danmark.

Hos mange patienter forsvinder symptomerne af sig selv, måske fordi prolapsen bliver opløst af kroppens immunsystem. Hvis generne forsvinder, er der ikke grund til at operere, da diskusprolaps i lænden er en helt godartet sygdom.

Nogle patienter vil dog stadig have symptomer, selvom de får smertestillende medicin, øvelsesbehandling m.v. I den situation kan det være nødvendigt at operere.

Hvad sker der, når man får en
forsnævring af rygmarvskanalen?

Forsnævring af rygmarvskanalen kan skyldes, at der dannes små knoglegevækster (osteofytter) på hvirvlerne,
hvor disse peger ind mod rygmarvskanalen. Dermed bliver rygmarvskanalens diameter mindre, og der kommer tryk på alle de nerver, der ligger inde i rygmarvskanalen. Disse nerver vil så fungere dårligt, og det kan give symptomer i enten det ene ben eller begge ben i form af sovende eller prikkende fornemmelser. Der kan også komme kraft nedsættelse i benet/benene. Symptomer på forsnævring af rygmarvskanalen er tit smerter, der stråler ned i benet/benene, når man går. Der er derimod ikke smerter, når man er i hvile.

fig.4 afd. u

Figur 4 - Forsnævring af rygmarvskanalen. Tegning af E Netter MD.@Novartis. Ophavsret Novartis Healthcare A/S, Danmark.

Hvad kan der gøres?
Ved en operation fjerner man det væv - enten diskusprolaps eller knoglevæv - som trykker på nerven i kanalen. En sådan operation laves ofte bagfra i lændehvirvelsøjlen. Valg af operationsmetode afhænger af nervepåvirkningens nøjagtige placering og art.

Inden man beslutter at operere, skal man være sikker på, om der er et tryk på en nerve eller flere nerver i lænden, og om dette tryk sidder sådan, at det kan forklare symptomerne. Kun i de tilfælde vil en operation hjælpe. For at undersøge det, tager man forskellige, specielle røntgenundersøgelser af lænden, inden lægerne beslutter, om du skal opereres.

Røntgenundersøgelser
En almindelig røntgenundersøgelse er en enkel undersøgelse, men den giver ikke oplysninger om, hvordan muskler, nerver og andre bløddele i lænden bliver påvirket. Derfor er der behov for specielle undersøgelser.


Lumbal myelografi
Ved at sprøjte lidt jodholdig væske (kontrastvæske) ind omkring nerverne i rygmarvskanalen kan man ved en røntgenundersøgelse få et skyggebillede af nerverne og rygmarven. Her kan man se, om nerverne er påvirket af en diskusprolaps eller osteofytter.


Undersøgelsen kaldes lumbal myelografi og foregår på Q røntgenafdelingen. Patienten skal ligge på et røntgenleje. Undersøgelsen foregår ved, at der føres en nål ind mellem lændehvirvlerne, og der sprøjtes ca. 10 ml jodholdig væske ind i rygmarvskanalen. Røntgenlejet vippes, så kontrastvæsken bliver fordelt omkring nerverne. Derefter tager man en række røntgenbilleder fra forskellige vinkler. Undersøgelsen varer ca. en halv time.

CT-skanning
Ved en speciel teknik kan røntgenrøret drejes omkring patienten og tage mange små billeder. Ved en matematisk bearbejdning får man billeder med detaljer af både knogler og bløddele. Undersøgelsen kaldes en CT-skanning.


Man kan også lave CT-skanning, hvor patienten får kontrastvæske i rygmarvskanalen. Kontrastvæsken bliver givet på samme måde som nævnt ovenfor. Undersøgelsen kaldes da CT-myelografi.

Røntgenapparatet minder om en stor vaskemaskine, hvor patienten ligger på et leje, der automatisk kan
køres ind i tromlen. Også denne undersøgelse varer ca. en halv time, og lidt længere hvis man får kontrastvæske.

MR -skanning
Enkelte gange kan det være nødvendigt at lave en MR-skanning. Undersøgelsesapparatet ligner en CT-skanner, men der bruges ikke røntgenstråler. I stedet bruges et magnetfelt, der påvirkes af radiobølger. Patienten får nogle gange kontrastvæske i en blodåre i armen. Undersøgelsen giver ingen bivirkninger, men nogen patienter finder undersøgelsen ubehagelig, da maskinen larmer lidt og pladsforholdene er snævre. Undersøgelsen varer ca. en time.

fig. 5 afd. u

Figur 5 - En patient i en MR-skanner. Grafik og Klinisk Foto, OUH.

Patienter, der skal MR-skannes, må ikke have magnetisk metal i kroppen, f.eks. pacemakere. Derfor er det ikke alle patienter der kan undersøges med en MR-skanner.

De nævnte undersøgelser har alle deres fordele og ulem per, og lægernes valg af undersøgelsesform afhænger af
sygdommens art.

Valg af behandling
Når lægerne vælger en behandlingsform fremfor en anden, så vælger de på baggrund af de undersøgelser, der er foretaget.


Desuden er den enkelte patients øvrige tilstand vigtig.

Lægerne vil vælge den behandling, der skønnes bedst for den enkelte patient, og patienter med samme sygdom
kan derfor godt blive behandlet forskelligt. Alligevel kan det af og til ske, at en behandling svigter, og at der eventuelt må laves en ny operation. Langt de fleste patienter får dog det ønskede resultat ved den første behandling.

Hvordan foregår operationen?
Operationen foregår under fuld bedøvelse. Efter du er bedøvet vender operationspersonalet dig om på maven. Du vil ikke bemærke, at du bliver vendt.


Lægen skærer et ca. 10 cm langt snit i huden over torn- tappene. Herefter løsner lægen lændemuskulaturen fra hvirvlen på den side, hvor du har ondt. Med specielle tænger fjerner lægen lidt knogle fra hvirvelbuen, så man kan komme ind i rygmarvskanalen. Herefter kan lægen fjerne en eventuel diskusprolaps.

fig. 6 afd. U
Figur 6 - Skematisk tegning af lændehvirvel efter fjernelse af et stykke af hvirvelbuen. Tegning af Bo fespersen. Fra Paulson OB et al. Klinisk neurologi og neurokirurgi (3. udg.). København: FADL 's Forlag, 1996. Gengivet med tilladelse.

Skal man opereres for forsnævnring af rygmarvskanalen, så løsner lægen oftest lændemuskulaturen på begge sider. Herefter fjerner lægen den bageste del af hvirvelbuen for derefter med specielle tænger at lave bedre plads i rygmarvskanalen.

fig. 7 afd. U


Figur 7 - Skematisk tegning af lændehvirvel efter fjernelse af hvirvelbuen mellem de totværtappe. Tegning af Bo fespersen. Fra Paulson OB et al. Klinisk neurologi og neurokirurgi (3. udg.). København: FA DL 's Forlag, 1996. Gengivet med tilladelse.

Herefter sys muskulaturen på plads og huden sys sammen. Til sidst lægges der nogle gange et dræn under huden for at fjerne en eventuel blødning. Drænet bliver fjernet dagen efter operationen.

Indlæggelsen
I det følgende beskrives en indlæggelse til en planlagt operation.

Indlæggelsesdagen
På indlæggelsesdagen vil du møde en række fagpersoner, som vil informere og undersøge dig. Du bliver modtaget af en sygeplejerske, som viser dig til rette på afdelingen og informerer om seng, toilet-og badeforhold, telefon, opholdsrum osv. 

En sygeplejerske vil skrive sygeplejejournal. I sygeplejejournalen skriver man hvilke behov du har for sygepleje, og om der er sociale foranstaltninger i forbindelse  med din indlæggelse og efter din udskrivelse. Du bliver ogsa Informeret om specIelle procedurer I forbindelse med den planlagte operation.

Du bliver undersøgt af en læge fra afdelingen, som også skriver journal. Senere skal du tale med en læge fra narkoseafdelingen, der fortæller om forholdsregler i forbin- delse med bedøvelsen ved operationen. Den kirurg, der skal operere dig, kommer også og taler med dig. Du får desuden taget blodprøver af en bioanalytiker.

Fysioterapeuten vil fortælle dig om hvordan du skal forr holde dig efter operationen med hensyn til belastning af ryggen. Du vil også lære hvilestillinger og teknikker, så du kan komme ud af sengen efter operationen (se billeder bagest i pjecen). Efter undersøgelserne er du velkommen til at bruge resten af dagen som du har lyst.

Forebyggelse af infektion
For at forebygge infektion i operationssåret, skal du aftenen før operationen tage et bad, hvor du vasker hele kroppen i en desinficerende sæbe. Bortset fra ryggen, må du gerne bruge lotion på kroppen. Håret vasker du blot i almindelig shampoo. Efter badet skal du have rent hospitalstøj på, og du kommer ligeledes i en ren seng.


Du får tilbudt hjælp og vejledning til den desinficerende vask.

Faste
Det er nødvendigt at faste inden operationen, så du må ikke spise noget som helst efter kl. 24. Det gælder også slik, frugt og lignende. Du må gerne drikke vand, sød saft, kaffe og te indtil 2 timer før bedøvelsen. Det vil som regel sige til kl. 6 om morgenen på operationsdagen.

Rygning
Ikke-rygere har færre problemer med bl.a. sårheling og infektion efter operation end rygere. Derfor er det bedst, at du ikke ryger fire uger før operationen. Hvis det ikke er muligt, anbefaler vi, at du ikke ryger den dag du skal opereres.

Operationsdagen
Operationen er planlagt til at foregå dagen efter din indlæggelse. Da afdelingen også modtager akutte patienter kan det ske, at din operation må aflyses. Vi vil da bestræbe os på, at gennemføre operationen så hurtigt som muligt, men det er ikke sikkert at det kan ske allerede dagen efter.

Om morgenen vil du få udleveret operationstøj. Hvis du har lyst, er du velkommen til at tage et almindeligt bad. Du må ikke medbringe smykker tiloperationsgangen,ligesom neglelak, make-up o.lign. skal være fjernet. Du opfordres til at låse dine eventuelle værdigenstande inde i senge bordet. Vi opbevarer nøglen for dig under opera- tionen. Vi vil desuden opfordre dig til at lade vandet, således at blæren er tømt inden du kører til operation.

Eventuelt beroligende medicin vil du få i god tid inden en serviceassistent kører dig tiloperationsgangen.

Bedøvelse og drop
På operationsgangen blIver du modtaget af operatlonspersonale og narkosepersonale. Hvis du har spørgsmål f til operationen eller ønsker at tale med den læge, som skal operere dig, er det muligt.


Du bliver lagt så behageligt som muligt på operationsbordet, og derefter lægger narkosepersonalet et drop i din hånd til medicin. Du får også sat elektroder på til overvågning af hjerteryme, puls og vejrtrækning. Herefter bedøves du langsomt, ved at man sprøjter sovemedicin ind i dit drop. Når du er bedøvet bliver der lagt endnu et drop og eventuelt et kateter i blæren, hvis der er behov for det.

Opvågning
Når operationen er slut, vækkes du på operationsstuen, flyttes tilbage i din seng og køres tilopvågningsstuen på Afsnit U2. Her bliver du nøje observeret, indtil du er helt vågen. Den sygeplejerske, som har været med til at bedøve dig, vil følge dig op til Afsnit U2 og informere opvågningssygeplejersken om, hvordan operationen er forløbet.


I det første døgn efter operationen har du et drop i hånden, hvor du får væske og medicin. Enkelte patienter har også et dræn under huden i operationssåret.

På opvågningsafsnittet vil du blive tilkoblet overvågningsudstyr, så sygeplejersken via en skærm kan overvåge bl.a. blodtryk og puls. Sygeplejersken vil også overvåge, hvordan dit nervesystem virker. Det foregår ved, at du bliver spurgt, om du er vågen, og bliver bedt om at bevæge benene.

Der kan være forbigående gener efter bedøvelsen i form af kvalme og opkastninger. Begge dele kan behandles med medicin - enten i dit drop eller som stikpiller. Forbindingen over såret tilses hyppigt.

Der er altid en sygeplejerske på stuen. Du kan således hurtigt få medicin, hvis du har behov for det, eller stille spørgsmål, hvis der er noget, du er i tvivl om.

På grund af narkosen og medicin kan man have svært ved at mærke, når man skal lade vandet de første gange efter operationen. Det kan derfor være nødvendigt at tømme blæren ved hjælp af et kateter. Kateteret fjernes igen, når blæren er tømt.

Efter ca. to-fire timer, bliver du kørt fra opvågningsstuen tilbage til din stue på Afsnit U1. Hvis du er frisk nok efter operationen, må du gerne komme op i kort tid samme dag, dog kun med hjælp fra personalet. Når du er helt vågen, må du få noget at spise og drikke.

Vi tilstræber, at du som følge af operationen får mindst i mulig smerte og ubehag. Det opnås bedst ved at forebygge smerter, da det er lettere at holde smerter væk end at fjerne smerter. En god smerte behandling er også vigtig, fordi du helst skal ud af sengen allerede den dag, du er blevet opereret.


Før operationen får du nogle tabletter, som lindrer smerter i hud, muskler og knogler. Under operationen får du smertelindrende medicin, og der lægges samtidig en lokalbedøvelse omkring såret. Efter operationen får du forebyggende smertebehandling som piller og/eller direkte i droppet.

Efter operationen vil du have smerter i såret og/eller ryggen. De udstrålende smerter ned i benet, som du havde før operationen, vil oftest, men ikke altid, forsvinde straks, når operationen er overstået. Smertens karakter og intensitet vil dog være ændret. Det forløb er helt almindeligt.

De smerter, du kan opleve, kan typisk være:
1. Smerter i såret, der opstår lokalt omkring operationsstedet
2. Udstrålende smerter, der skyldes en irriteret nerverod. En irriteret nerverod kan også give sovende, prikkende og stikkende fornemmelser i benet.
3. Muskelsmerter, der opstår lokalt på grund af øget spænding, infiltrationer eller ændret brug af musklerne.

I det første døgn efter operationen har de fleste behov for smertestillende medicin. Som smertestillende medicin bruges ofte Paracetamol suppleret med Morfin. Desuden kan ispakninger virke smertelindrende i dagene efter operationen.


Ved udskrivelsen klarer de fleste sig med Paracetamol, som man kan fortsætte med derhjemme. Hvis du har taget fast smertestillende medicin op til indlæggelsen, aftaler du den videre behandling med lægen inden udskrivelsen. 

fig. 8 afd. U

Figur 8 - Smertelineal. Grafik og Klinisk Foto, DUR.

Måling af smerter
Smerteintensiteten kan måles på en smerteskala, som er en lineal med tallene fra O til 10. Hvis du er fuldstændig smertefri og ikke har ubehag, har du smerten o. Hvis du Ifår smerter og disse forværres, bevæger du dig op af smerteskalaen. Har du uudholdelige smerter, har du i smerten 10.


Sygeplejersken vil jævnligt spørge om du har smerter, men det er samtidig vigtigt, at du selv siger til sygeplejersken, hvis du har ondt. Ved at fortælle sygeplejersken, hvilket tal du vil give dine smerter, både når du ligger stille og slapper af, og når du hoster eller bevæger dig, får sygeplejersken mulighed for at give dig en god smertebehandling efter operationen.

Narkose, sengeleje og den smertestillende medicin kan give problemer med forstoppelse. Du vil derfor blive tilbudt et mildt afføringsmiddel.

Efter operationen
Dagen efter operationen bliver væskedroppet i armen og drænet under operationssåret fjernet. Såret vaskes med desinficerende sæbe. Hvis såret ikke bløder, er det ikke nødvendigt med en ny forbinding. Herefter er der ikke nogen specielle forholdsregler med hensyn til dit operationssår.


Du skal hurtigt op og bevæge dig efter operationen. Det er vigtigt bl.a. for at undgå lungebetændelse og blodpropper. Du må bevæge lænden indtil smertegrænsen, men du skal undgå at lave pludselige eller hurtige bevægelser.

Komplikationer
I det første døgn efter operationen kan der komme en blodansamling i såret, som det kan blive nødvendigt at tømme ved en ny operation.   

I ganske få tilfælde kan der komme en infektion i såret. Det kan føre til, at såret må åbnes ved endnu en operation og betændelsen tømmes ud. Såret skal da renses dagligt, mens det vokser sammen fra bunden, dog kan man i sjældne tilfælde efter et par dage sy det sammen igen.


Ved alle operationer i lændehvirvelsøjlen kan der komme en alvorlig, men heldigvis meget sjælden komplikation i form af en læsion i rygmarvskanalen. Det sker i under 1 procent af tilfældene. Læsionen kan føre til en delvis eller fuldstændig lammelse i benene og forstyrrelse af kontrollen over vandladning og afføring.

Enhver form for behandling indebærer risiko for komplikationer, og der kan forekomme andre komplikationer end de nævnte, som er de hyppigste. Risikoen for at pådrage sig en alvorlig komplikation er dog en lille risiko.

Hvilestillinger
Efter operationen må du ligge på ryggen, på siden og på maven. Sengen skal være plan. Den begrænsning gælder den første uge.

fig. 9 afd. U

Figur 9 - En patient lejret på ryggen. Grafik og Klinisk Foto, DUR.

Når du ligger på ryggen, kan du eventuelt ligge med en større eller mindre pude under knæene.

fig10 afd. u

Figur 10 - En patient lejret på ryggen med pude under ben. Grafik og Klinisk Foto, DUR 20

Når du ligger på siden, kan du eventuelt ligge med en pude mellem knæene for at modvirke vrid af ryggen, og du kan have en pude til at støtte ryggen.

fig11 afd. u

Figur 11- En patient lejret på siden. Grafik og Klinisk Foto, OUR

Når du ligger på maven, kan du eventuelt ligge med en flad pude under maven.

fig12 afd. u

Figur 12 - En patient lejret på maven. Grafik og Klinisk Foto, OUR

Du skal undgå at vride I ryggen, når du skifter stilling 
 

Ud af sengen
Det første døgn efter operationen vil du primært ligge i sengen. Det er dog vigtigt at du kommer ud af sengen, og du må gerne være kortvarigt oppe, f.eks. i forbindelse med toiletbesøg. Første gang, du skal ud af sengen efter operationen, vil du blive hjulpet af personalet.


Du bør bruge albueteknikken, når du skal ud af sengen.

fig13 afd u



Figur 13 - En patient, der kommer ud af sengen ved hjælp af albueteknikken. Grafik og Klnisk Foto, OUH.

Albueteknik

  • Lig på siden
  • Hold ryggen lige og kom op at sidde ved at skubbe fra med albue og hænder og samtidig svinge benene ud over sengekanten.
    Når du skal op i seng, anvend da albueteknikken i om- vendt rækkefølge.
    Dagen efter operationen bør du være oppegående i ca. 15 minutter ad gangen hver time. Du må sidde ned til måltiderne og kortvarigt i opholdsstuen, og du må gå ture på gangen. Herefter kan du gradvist være oppe i længere og længere tid.

Du skal bruge fodtøj, der sidder godt på dine fødder

Siddestillinger
Når du sidder, skal du vælge en arbejdsstol eller en hvilestol. Du skal blot være opmærksom på at:

  • stolen er tilpas høj, og hverken for dyb eller for blød.
  • arbejdsstolens sæde gerne må skråne lidt fremad eventuelt ved hjælp af en skråkile.
  • hvilestolens ryglæn giver støtte i lænden eventuelt ved hjælp af en pude.
  • du ikke sidder for længe ad gangen i samme stilling.

For at aflaste operationsstedet bør du kun sidde ned i korte perioder ad gangen i de første dage efter operationen.

Hvis du får smerter eller føler ubehag, når du sidder, skal du aflaste lænden ved at gå lidt omkring eller ved at ligge ned.

Allerede dagen efter operationen kan du komme i brusebad eventuelt med hjælp fra personalet.

Træning
Fysioterapeuten vi informere dig om, hvordan du skal " forholde dig med hensyn til belastning af ryggen. Du vil blive instrueret i et øvelsesprogram, som du kan udføre hjemme efter udskrivelsen.


Øvelsesprogrammet skal genoptræne din muskelstyrke, bevægelighed og stabilitet omkring ryggen, så du både
kan vende tilbage til dagligdagens aktiviteter så hurtigt ) som muligt og forebygge tilbagefald.

Øvelsesprogram
Du kan starte med at genoptræne din ryg allerede dagen efter operationen. De øvelser, som vi anbefaler, er be-
skrevet i et sammenhængende øvelsesprogram. Programmet er indsat som et tillæg midt i pjecen og kan tages ud. Det anbefales at udføre hver øvelse ca. 10 gange, en gang dagligt. Antallet af gange du udfører hver øvelse bør gradvis stige.

Udskrivelse og tiden efter
Du kan komme hjem, så snart du ønsker det, og din til- stand i øvrigt tillader det, ofte to-tre dage efter operatio- nen.

Når tråden skal fjernes
Trådene skal normalt fjernes 8. dag efter operationen. Det gør din egen læge. Hvis du er opereret flere gange samme sted, fjernes trådene som regel på 10. dag.

Kontrol
Afdelingen indkalder ikke rutinemæssigt opererede patienter til ambulant kontrol. Din egen læge bliver orienteret om behandlingens forløb. Det sker med et såkaldt udskrivningsbrev, som sendes fra afdelingen samme dag, som du udskrives.

Hvis du får gener efter udskrivelsen, vil vi anmode dig. om at kontakte din egen læge, som ved behov kan hen- vise dig til afdelingen igen.

Fortsat træning
Du vil under indlæggelsen blive henvist til videre genoptræning på dit lokale sygehus. Under træningen vil du blive vejledt af en fysioterapeut. Ofte foregår genoptræningen som holdtræning 2-3 gange om ugen i ca. 2 måneder.

Er du opereret for diskusprolaps kan denne genoptræning starte 2 uger efter operationen. Er du opereret for forsnævring kan denne genoptræning starte 3-4 uger efter operationen.

Du bør fortsætte med træningen, så den samlede genoptræningsperiode bliver ca. 3 måneder. Vi anbefaler desuden, at du dagligt går en eller flere ture. i Det er din tilstand, der bestemmer, hvad du ellers må foretage dig. Der er ingen specielle restriktioner. Det er en god ide at starte stille og roligt og så byde sig selv mere og mere.

Når du er færdig med din genoptræning, kan du starte på kraftigere styrketræning og genoptage eventuelt tidligere sportsgrene. Igen er det din tilstand, der sætter eventuelle grænser.

Løftearbejde
Du skal passe på i de situationer, hvor der er risiko for , at arbejde i en foroverbøjet eller vredet stilling som f.eks. ved løft eller støvsugning. Undgå at løfte tungere byrder, og brug en god løfte/bæreteknik, når du løfter.

  • Bøj i knæ og hofter, ikke i ryggen
  • Spænd mave- og rygmusklerne, som stabiliserer ryggen
  • Brug lår og sæde musklerne til at løfte med . Hold byrden tæt til kroppen
  • Undgå at vride i ryggen og løfte samtidig

Sygemelding
Du skal regne med at være sygemeldt i ca. 4-8 uger efter operationen. Efter ca. fire uger må du gerne begynde med almindelige aktiviteter såsom cykling, svømning samt at køre bil. Efter ca. tre måneder skulle du være fuldt stabil igen, og du kan herefter foretage dig det samme som før.

Socialrådgiver
Der er ansat socialrådgivere ved Odense Universitetshospital, som ved behov rådgiver afdelingens patienter.


Rådgivningen kan f.eks. handle om problemer i forbindelse med langvarig sygemelding, fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet, forsikringsspørgsmål mv.

Ønsker du en samtale med en socialrådgiver, hjælper personalet dig med at kontakte socialrådgiverafdelingen.

 

 

Øvelsesprogram
Følgende program kan du starte på dagen efter operationen. Du vil blive instrueret af en fysioterapeut.

Du bør lave øvelserne én gang dagligt. Start med at lave 10 gentagelser af hver øvelse. Efterhånden som det føles lettere, kan du lave 2-3 sæt af 10 gentagelser.

For underbensmuskler

f1 afd. u

Kom langsomt op på tå og ned igen( bill. t.v.)
Kom langsomt op på hæle og ned igen ( bill. t.h. )


For lårmuskler 

f2 afd u

Stå med ryggen let fremadfældet og afstand mellem fødderne. Gå langsomt ned i knæ og op igen. ( bill. t.v.) Stå med ryggen let fremadfældet og det ene ben lidt foran det andet. Gå langsomt ned i knæ og op igen. Gentag med det andet ben forest. ( bil. t.h.)

For hoftemuskler

f3 afd u

Stå med samlede ben. Før det ene strakte ben til siden og lidt bagud, tæerne peger lige frem. Før tilbage til udgangsstilling. Tæn begge ben. (bil. t.v.)

For ben og baldemuskler
Stå med god afstand mellem fødderne. Før vægten skiftevis fra side til side ud over det bøjede ben. ( bill. t.h.)

For mavemuskler

f4 afd u

Lig på ryggen med bøjede ben og armene krydset over brystet.
Løjt hoved og skuldre fri af underlaget.
Sænk langsomt.

For rygmuskler

f5 afd.u

Lig på ryggen.
Pres skuldre og hæle ned i underlaget, spænd samtidigt baldemusklerne.
Slap af. 

f6 afd u

Lig på maven evt. med en flad pude under hoften.
Spænd baldemusklerne, og pres derefter skulderbladene sammen.
Slap af.

For ben og baldemuskler

f7 afd u

 

Lig på ryggen med bøjede ben.
Spænd balde- muskulaturen og løft sædet langsomt op.
Sænk langsomt sædet igen.

Følgende øvelser bør du lave flere gange dagligt

Muskelstabiliserende øvelse for dybe mave- og rygmuskler

f8 afdu


Lig afslappet på ryggen med en pude under knæene.
Træk den nederste del af maven ind og spænd rygmusklerne. Knib evt. sammen i bækkenbunden samtidig.
Prøv at holde spændingen i 10 sekunder, gentag 10 gange
Hold spændingen med ca. halvdelen af den kraft du kan præstere. Prøv evt. anden udgangsstilling - stående eller knæhåndstående.

Nervemobilisering 

f9 afd u

Lig på ryggen og tagfat bag på knæet.
Stræk og bøj roligt knæet 8-10 gange.
Træn begge ben.


Udspænding af lægmuskler f10 afd u

Stå med det ene ben foran det andet og støt armenefeks. på væg eller sengegavl. Bøj det forreste ben.
Det bagerste ben er strakt, foden peger ligefrem,
og hælen holdes i gulvet. Læg vægten frem.
Hold strækket ca. 2O sekunder.

Skift ben.

 

 

 


Siden er sidst opdateret: 14-06-2016 af Odense Universitetshospital.