Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Spiserørskræft

Behandling af spiserørskræft sker i et samarbejde med mave-tarm kirurger, som har henvist patienterne og kræftlæger (onkologer).

For at opnå de bedste resultater i behandlingen af spiserørskræft kombineres behandlingen ofte af medicin, stråleterapi og kirurgi. Andre gange består behandlingen kun af én af delene.

Langt de fleste behandlinger gives ambulant, hvilket betyder, at patienter møder i ambulatoriet eller strålebehandlingen til aftalt tid, og når behandlingen er afsluttet, tager de hjem.

En del patienter behandles efter kliniske forsøg. Til alle kliniske forsøg er der knyttet en projektsygeplejerske, som er ansat i vores kliniske forskningsenhed (KFE).

Tværfagligt samarbejde
Onkologisk Afdeling R har erfaring for, at næsten alle patienter med kræft i spiserøret vil have brug for kræftbehandling, hvor Onkologisk Afdeling er involveret.

Patienter vil ofte først blive diskuteret på tværfaglig konference. Her beslutter speciallægerne hvilken behandling, der skønnes at være den bedste for patienten. På konferencen deltager speciallæger fra mave-tarm kirurgisk, patologisk, radiologisk, og nuklearmedicinsk afdeling, samt onkologer (kræftlæger). Samspillet mellem faggrupperne kan være vigtigt for at fastlægge den optimale behandling af den enkelte patient.

På vores interne konferencer bliver alle patienter løbende vurderet af T-teamets speciallæger. Lægerne deltager i internationale kongresser, forskning og videnskabelige undersøgelser. Således sikres det, at Onkologisk Afdeling R hele tiden giver den bedste behandling på internationalt niveau, tilpasset den enkelte patient.

Mål med behandling
Udgangspunktet for kræftbehandling kan være forskellig:

  • Målet for behandlingen kan være helbredelse.
  • Nogle gange er helbredelse ikke et realistisk mål, og vi koncentrerer os i stedet om at forbedre livskvalitet og forlænge livet.
  • Der er dog også situationer, hvor vi må koncentrere os om at fjerne de symptomer, som sygdommen kan give, uden at det nødvendigvis forlænger livet.


Enhver patient har krav på at vide, hvad målet for behandlingen er og hvilke bivirkninger der kan forekomme.

Livskvalitet
Vi tager udgangspunkt i patientens egen opfattelse af, hvad der er livskvalitet, og enhver behandling besluttes i fællesskab mellem læge og patient.
 

 


Siden er sidst opdateret: 10-07-2019 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring