Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Topfrise til forsiden på www.ouh.dk

Myelodysplastisk syndrom (MDS)

Myelodysplastisk syndrom (MDS) er en sygdomsgruppe, der er karakteriseret ved, at knoglemarven danner for få celler og derved opstår der mangel på blodlegemer. Der kan være mangel på røde blodlegemer, hvide blodlegemer eller blodplader. I nogle tilfælde kan der være mangel på kun af de tre slag celler, i andre tilfælde mangler alle tre slags celler.

 

Symptomer ved MDS

De fleste patienter med MDS danner for få røde blodlegemer. Dette vil give symptomer på blodmangel med svimmelhed, træthed, hovedpine, forpustethed og hjertebanken.

Ved for få hvide blodlegemer er der en øget risiko for infektion.

Endelig vil for få blodplader betyde, at man har en øget risiko for blødning. Det vil vise sig som blå mærker, næseblod o.l.

 

Diagnose

Mistanken til MDS vil man få gennem blodprøver. Den endelige diagnose stilles ved en knoglemarvsundersøgelse.

 

Behandling

Myelodysplastik syndrom dækker over et vidt spænd af forløb og dermed mange forskellige behandlinger af sygdommen.

Nogle patienter har ikke behov for behandling, når diagnosen stilles. De vil blive fulgt på hæmatologisk afdeling med regelmæssige blodprøver og ambulatorie kontroller mhp, om der opstår et behandlingsbehov.

Transfusion.

Ved symptomer på blodmangel gives blodtransfusioner. Ud fra individuel vurdering vil man fastlægge en såkaldt transfusionsgrænse for blodprocenten. Ved behov for mange transfusioner ophober kroppen jern, og det kan være nødvendigt at give medicin for at mindske denne ophobning.

Ved lave blodplader og samtidig blødning (næseblod f.eks.) gives blodpladetransfusioner.

Ved infektioner som følge af mangel på hvide blodlegemer behandles med antibiotika.

Knoglemarvsstimulation

I nogle tilfælde af MDS producerer kroppen ikke nok af de vækstfaktorer, der normalt stimulerer dannelsen af blodlegemer.

Hvis der dannes for få røde blodlegemer, kan behandling med EPO som depot-injektion hver 2-3. uge komme på tale. Hvis der er problem med antallet af hvide blodlegemer og dermed immunforsvaret kan vækstfaktoren G-CSF komme på tale.

Cellegifte/kemoterapi

Nogle patienter med MDS har et øget antal umodne celler i knoglemarven. Behandlingen af disse patienter kan omfatte kemoterapi. Denne kan være en mild ambulant behandling eller (hvis sygdommen har mange umodne celler) kan behandling med kemoterapi under indlæggelse komme på tale.

Immunhæmmende behandling

I nogle tilfælde der være grund til at forsøge immunhæmmende behandling med på at forbedre knoglemarvens funktion.

Stamcelletransplantation

Hos yngre patienter kan man i nogle tilfælde behandle sygdommen med transplantation af stamceller fra en donor. Dette vil kunne helbrede sygdommen men er forbundet med en risiko, der betyder, at den ikke kan tilbydes til ældre patienter.

Information om de hyppigst anvendte behandlinger kan findes nedenfor.

 

 

 

 

 

 

 

 


Siden er sidst opdateret: 02-09-2015 af Odense Universitetshospital.