Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Leukæmi (akut)

Leukæmi (akut)

 

Leukæmi (akut)

Ved leukæmi forstås ofte akut leukæmi. Kronisk leukæmi omtales for sig, dels under kronisk myeloid leukæmi og dels under kronisk lymfatisk leukæmi.

 

Akut leukæmi (blodkræft)

 

Akut leukæmi er en livstruende blodsygdom, der rammer knoglemarvens celler og fører til, at disse ikke kan udvikle sig til normale modne blodceller. De syge knoglemarvsceller forbliver på et umodent stadium, hvilket betyder, at de er virkningsløse, og blot optager pladsen i knoglemarven for de normale celler. Dette fører til en nedsat produktion af blodets normale celler, og det kan give symptomer, som beskrevet nedenfor.

Akut leukæmi inddeles i to hovedgrupper henholdsvis akut myeloid leukæmi (AML) og akut lymfatisk leukæmi (ALL). Akut myeloid leukæmi (AML) er den hyppigste form for akut leukæmi.

 

 

Symptomer

Akut leukæmi udvikler sig ofte hurtige i form af symptomer på lav blodprocent med træthed, åndenød, svimmelhed og hovedpine. Derudover kan der være feber og infektioner samt blødninger i hud og slimhinder.

 

Diagnose

Man får som regel mistanke om diagnosen på baggrund af en blodprøve. Den endelig diagnose stilles ved hjælp af en knoglemarvsundersøgelse. Knoglemarvsundersøgelsen er afgørende for at skelne mellem de to undertyper AML og ALL. Desuden bruges undersøgelserne også til at bestemme hvilken undertype af sygdommen, det drejer sig om.

Viser knoglemarvsundersøgelsen, at der er tale om ALL, foretages der også en undersøgelse af rygmarvsvæsken.

 

Behandling

Behandling for AML og ALL er forskellig og kan variere afhængig af, hvilken undertype af de to sygdomme, der er tale om. For både AML og ALL gælder, at standardbehandlingen er intensiv kemoterapi.

Kemoterapiens sammensætning er afhængig af leukæmiundertypen. Kemoterapien gives i flere kure. Efter første serie kemoterapi vil alle tegn på sygdommen ofte være væk og knoglemarvsundersøgelsen vil da være normal. Man taler da om remission. Dette er ikke ensbetydende med helbredelse, men en forudsætning for helbredelse. Der skal gives yderligere behandlinger for at sikre, at eventuelle leukæmiceller som ikke ses ved knoglemarvsundersøgelsen også bliver tilintetgjort.

I visse tilfælde er der mulighed for, at man også får antistofbehandling. Antistoffer (modstoffer) indgives i blodet og binder sig herefter til kræftcellerne og ødelægger dem.

Ved AML gives som standard 4 serier kemoterapi med 6-8 ugers interval. Ved ALL gives som standard 8 serier kemoterapi med 4 ugers interval efterfulgt af 2 års vedligeholdelses behandling med kemoterapi i tabletform. Yngre patienter med ALL vil bliver behandlet efter behandlingsprotokoller enten i Aarhus eller København. Behandlingen gives i en stor vene gennem et såkaldt centralt venekateter, der anlægges på forsiden af brystkassen, en såkaldt CVK-anlæggelse. Behandlingen medfører undertrykkelse af knoglemarvens normale funktion, hvilket betyder, at der er behov for blodtransfusioner og evt. antibiotikabehandling.

 

Patienter, som ikke tåler intensiv kemoterapi kan i mange tilfælde tilbydes behandling med mildere kemoterapi, som kan holde sygdommen i ro i en periode. Dertil kommer symptomatisk behandling i form af blodtransfusion og behandling af evt. infektioner.

 

 

 Opdateret 29.08.19  overlæge, Claus Marcher/bj

       


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

       


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Siden er sidst opdateret: 29-08-2019 af Odense Universitetshospital.