FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
SØG

Topfrise til forsiden på www.ouh.dk


Ny kampagne for HC And

HCA 24.03.10 ND3_2457 4.jpg Anne-Mette Rasmussen

Iklædt hvide fjer og høj sort hat hjælper andrikken de mindste patienter på mellem tre og syv år med at klikke og lege sig frem til information om den ofte lidt skræmmende hospitalsverden.

Og onsdag den 24. marts blev en ny kampagne for HC And skudt i gang på H.C. Andersen Børnehospital, og samtidig blev det tætte samarbejde mellem HC Andersen Børnehospital og Børneulykkesfonden markeret ved et arrangement, som bl.a. bød på taler af Arne Høst, ledende overlæge på H.C. Andersen Børnehospital,Jeanette Fangel Løgstrup, bestyrelsesformand i Børneulykkesfonden og Anne-Mette Rasmussen, protektor for Børneulykkesfonden.

Den nye kampagne handler om, at H.C. Andersen Børnehospital og Børneulykkesfonden i fællesskab skal få børn fra andre hospitaler til at klikke ind på http://hcand.ouh.dk  

Formiddagens arrangement, hvor også et nyt boble-legerum blev indviet, blev fulgt af et informationsmøde om redskabet HC And, hvor ansatte på OUH kunne høre om samarbejdet mellem HC Andersen Børnehospital og Børneulykkesfonden og om den pædagogiske anvendelse af redskabet.

Børneulykkesfonden blev grundlagt i 2008 af forsikringsselskabet Codan og H.C. Andersens Børnehospital med det formål at fremme forskning og forebyggelse af børneulykker for at reducere antallet af ulykker og følgerne af dem. Børneulykkesfonden anvender 100 pct. af donationerne til uddeling.

Læs om formiddagens arrangement …  og om eftermiddagens


Siden er sidst opdateret: 06-04-2010 af Odense Universitetshospital.