FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
SØG

Topfrise til forsiden på www.ouh.dk

ForsidepilOm OUHpilAfdelingerpilOdensepilL - Urinvejskirurgisk AfdelingpilAfdelingens patientoplysningerpilPatientforløbpilFjernelse af urinblæren med anlæggelse af urinafledning for blærekræft

Fjernelse af urinblæren med anlæggelse af urinafledning for blærekræft

Niveau A (for patienter)

Fjernelse af urinblæren med anlæggelse af urinafledning for blærekræft
neoplasma malignum vesica urinaria
Henning Mathiasen

Fjernelse af urinblæren med urinafledning for blærekræft (radikal cystektomi med anlæggelse af kontinent reservoir eller Brickerblære for neoplasma malignum vesica urinaria)

Visitation
Når henvisning til vurdering med henblik på operation modtages, bestilles kopi af journalmateriale fra henvisende afdeling. Røntgenbilleder gennemses ved fælles konference med røntgendiagnostisk afdeling, OUH. Beskrivelse af vævsundersøgelser gennemgås, og ved behov gennemgås vævsprøverne også af patolog ved Patologisk Institut, OUH.

Hvis der skal foretages yderligere undersøgelser, informeres patienten skriftligt eller per telefon om henvisning til disse undersøgelser.

Når de nødvendige undersøgelser foreligger, indkaldes til samtale med information om resultat af undersøgelser, sygdomsstadie, behandlingsmuligheder og konsekvenser. Samtalen foregår med en af de urologer, som skal foretage en eventuel operation.

Det er altid en god ide at have ægtefælle, barn eller nær ven med til samtalen.

Hvis der bliver tale om operation, vil der ofte på forhånd være reserveret en tid til operationen, men det kan være nødvendigt at få bekræftet aftaler med anæstesi- og intensivafdeling før endelig aftale om operationsdato.

Undersøgelser
Der vil blive foretaget en helbredsundersøgelse med samtale om symptomer, tidligere sygehistorie, erhverv, medicinindtagelse, alkohol og tobaksforbrug, samt kost og motion.

Undersøgelserne for blærekræft består af en kikkertundersøgelse af blæren, med fjernelse af væv til undersøgelse. Undersøgelsen foretages under bedøvelse.

Der går 1 – 2 uger inden svar på vævsundersøgelserne foreligger.

Der vil før blæreundersøgelsen altid være foretaget en røntgenundersøgelse af nyrer og urinveje (i.v. urografi). Når der er tale om blærekræft, vil der også blive foretaget røntgenundersøgelse af brysthulen (thorax), samt en scanning af bughulens indhold, for at få så sikre oplysninger omsygdommen som muligt (MR-scanning eller CT-scanning).

Der vil også blive taget blodprøver med kontrol af blodprocent, nyretal og levertal.

Behandling
Man indlægges 2 dage før operationen for at udtømme tarmene. Desuden vil man blive instrueret i vejrtrækningsøvelser og i hvordan man kommer ud af sengen efter operationen. Der gives yderligere oplysninger omkring operationen og de ting der sker i efterforløbet.

Ved operationen, som varer 5 – 8 timer, fjernes urinblæren. Hos mænd fjernes blærehalskirtlen (prostata) og hos kvinder fjernes livmoder, æggestokke og noget af skeden. Der foretages ændring af urinvejene, så urinen enten opsamles i en kunstig blære (kontinent reservoir) eller i en stomipose på maven (Brickerblære). Det første døgn efter operationen er man indlagt på intensivafdelingen, da det er nødvendigt med hyppige kontroller af kredsløb og vejrtrækning.

De følgende dage genoptages de vanlige aktiviteter: man skal ud af sengen første dag og gå rundt på stuen 2. dagen efter operationen. Efterhånden vil der komme gang i maven, og man kan begynde at drikke og spise. De forskellige drop og slanger til væsketilskud, smertebehandling og sårdrænage fjernes fra 3. dagen og frem til 11.dagen.På 10.- 11. dag foretages røntgenundersøgelse af urinvejene for at sikre funktion inden det sidste dræn fjernes.

Ved udskrivelsen efter ca. 2 ugers indlæggelse, vil man være oplært i at passe stomipose eller kateter. Der vil blive givet gode råd om kost og motion. Genindlæggelse eller kontroller vil blive aftalt.

Bilkørsel som chauffør og løft af mere end et par kilogram frarådes de første 6 uger.

Efter udskrivelse
Når man udskrives vil der være behov for hjælp fra de nærmeste de første uger. Indkøb og rengøring må den nyopererede ikke varetage de første 6 uger. I starten er man ofte træt og har behov for hvile. Det er dog vigtigt at genoptræne muskler og kondition. Gåture og efterhånden cykelture i frisk luft er at anbefale. Man vil også have mulighed for at få hjælp til et træningsprogram inden udskrivelsen. Det er også vigtigt at få en god og nærende kost. Kostråd kan man også få inden udskrivelsen. For nogle kan et rekreationsophold være en god ide i forbindelse med udskrivelsen. Man vil langsomt genvinde kraft og styrke, og som erhvervsaktiv vil man oftest kunne genoptage sit erhvervsarbejde efter 3–4 måneder.

Der vil under alle omstændigheder blive tale om efterkontroller. Har man fået et kontinent reservoir, skal man genindlægges til fjernelse af kateter i den kunstige blære og oplæring i at tømme den. Det foregår ca. 4 uger efter operationen og tager 1–2 dage.

Den første ambulante kontrol foretages efter 3 måneder. Der vil rutinemæssigt blive foretaget halvårlige kontroller de første to år, herefter årlige kontroller.

Publiceret: 28. oktober 2004
Seneste faglige revidering: 20. oktober 2004
Seneste redaktionelle revidering: 1. november 2006

 

Niveau B (for fagprofessionelle)
Blærecancer er den maligne del af blæretumorer.

Der diagnosticeres 1400 til 1700 nye blæretumorer om året i Danmark. Halvdelen er benigne og halvdelen er maligne. Danske tal for debutalder og fordeling på de forskellige stadier er baseret på data fra opgørelser på større danske urologiske afdelinger. Der er via DBCR ( Dansk Blærecancer Register ) så småt ved at komme friske, opdaterede, danske tal for epidemiologi og behandlingsresultater. Der foreligger en publiceret betænkning fra Dansk Blærecancerudvalg , som angiver vejledende, danske retningslinier for udredning, behandling og kontrol af blæretumorer. ( Blærecancerbetænkning )

 

Visitation

 

 

Undersøgelse
 

Det hyppigste symptom ved blærekræft er hæmaturi og ses hos 80% som debutsymptom. Udredningen indledes ofte med urinmikroskopi, men ved makroskopisk hæmaturi altid intravenøs urografi og ultralydsscanning af nyrer og urinveje. Hvis disse undersøgelser er normale, udføres ambulant fleksibel cystoskopi.

 

Er der tegn på rumopfyldende proces i urinvejene, udføres cystoskopi i bedøvelse under indlæggelse. Der foretages TURB ( transurethral resektion af blæretumor ) samt randombiopsier og om nødvendigt retrograd pyelografi / ureteronefroskopi med biopsi. I undersøgelsen indgår bimanuel palpation for at bedømme eventuel udfyldning og eventuel fiksering til omgivelserne. Fjernet tumorvæv, resektionsfladebiopsier og randombiopsier sendes til histologisk undersøgelse. Der kan komme blødningsepisode efter TURB.

Er der tale om malign lidelse foretages supplerende udredning med Rtg. thorax og om muligt MR-scanning af abdomen, ellers CT-scanning. Undersøgelserne foretages af radiolog tilknyttet det team, som udreder, behandler og kontrollerer blærekræft. D
er tages blodprøver med bestemmelse af Hgb., se-Na, se-k, se-creatinin, se-carbamid, se-basiske fosfataser og se-LDH.

Hvis der er tale om forhøjet se-creatinin, som tegn på nyrepåvirkning, skal der af hensyn til valg af urinafledning foretages nyrefunktionsbestemmelse med renografi og CrEDTA-clearence bestemmelse.

Er der tale om forhøjelse af levertal eller basiske fosfataser, skal der foretages knoglescintigrafi og ultralydsundersøgelse af lever, med henblik på metastaser til knogler eller lever.

Er der tale om hjertelidelse eller lungelidelse, vil der efter vurdering af status i øvrigt være behov for vurdering i cardiologiskeller lungemedicinsk regi, idet hjertelidelse eller lungelidelse er relative kontraindikationer mod cystektomi.

Patienter med diarrhoe eller tegn på colon-lidelse skal udredes herfor inden der tages stilling til type af urinafledning.

Behandling
I forbindelse med operationer, kan patienterne selv være deltagere i optimering og profylakse, idet:

1.
Tobaksrygning øger risiko for komplikationer op til tre gange, rygeophør to måneder før operation kan reducere denne tillægsrisiko.

2.
Alkoholindtagelse over de af Sundhedsstyrelsen anbefalede maksimale antal genstande ( for mænd 21 genstande om ugen, for kvinder 14 genstande om ugen ) øger risikoen for komplikationer med op til tre gange. Reduktion af alkoholindtagelse til de anbefalede maksimale indtag, eller ved større forbrug total abstinens kan reducere denne tillægsrisiko.

3.God kondition og fysiske styrke har positiv indflydelse på rekonvalecens.

4.God ernæringstilstand og proteinrige måltider fremmer sårhelingen.

Patienter med god almen tilstand og blærecancer med T1-4, N0, M0 sygdom,kan komme på tale til radikal cystektomi. Patienter, som ikke findes egnede til cystektomi eller ikke ønsker operation, tilbydes strålebehandling, sjældent kemoterapi.

Patienten indlægges 2 dage før selve operationen. Der startes udtømning med flydende kost og laksantia. Der informeres om forhold omkring operation og det postoperative forløb. Der instrueres i respirationsøvelser, og mobilisering efter operation gennemgås og afprøves. Stomisted markeres og der testes for korrekt placering. Der gås anæstesitilsyn og aftenen før operationen startes thromboseprofylakse med Klexane og TED-strømper.

På operationsdagen lægges epiduralkateter, CVK og duodenalsonde. Selve operationen omfatter fjernelse af lokale/regionale lymfeknuder, cystektomi med prostatektomi eller fjernelse af genitalier interna femininae. Der foretages urinafledning med enten Brickerblære ( et stykke tyndtarm bruges som samlet udløbsrør for ureteres ) eller kontinent reservoir ( kunstig blære udført af distale 12-15 cm. terminale ileum, colon ascendens og højre halvdel af colon transversum, som spaltes på langs og sys sammen på tværs, og med invagination af ileo-coecalstedet , så der dannes en kontinent ventilfunktion ved udmundingen på stomistedet til højre for navlen ). Der anlægges 2 passive dræn.

Det første døgn tilbringes på intensivafdeling. De følgende dage præges af stigende mobilisering. Genetablering af tarmfunktionen kan betyde nogen utilpashed, specielt 4. til 7. dagen, hvorefter der opleves hurtig fremgang i alment velvære. Inden det sidste dræn fjernes 10.-11. dagen, sikres funktion af nyrer, afløb og tætte anastomoser ved i.v. urografi.

Ved udskrivelse har patienter med Brickerblære lært at skifte og passe urostomien. Patienter med kontinent reservoire udskrives med kateter i reservoiret. Der sker genindlæggelse i 1-2 dage efter 4 uger, hvor kateteret fjernes og patienten oplæres i selv at tømme og skylle reservoiret.

Komplikationer

Større opgørelser over cystektomier angiver komplikationer hos op til 30%. Komplikationerne kan opdeles i tidlige og sene. De tidlige er: pneumoni, pyelonefritis, sårinfektion, sårruptur, ileus, thromboemboliske hændelser og anastomoselækage. De sene er: urinvejsinfektioner, stendannelse i urinvejene, anastomosestrikturer med afløbsproblemer fra nyrerne og hernier. Ændringerne i urinvejene og tarmsystemet giver mulighed for acidose med osteoporose ( behandles med natriumbikarbonat ), ændringer i afføringsmønster ( diarrhoe ), B12-vitaminmangel ( behandles med B12-vitamin injektioner ) og forstyrrelser i entero-hepatiske kredsløb med malabsorption.

Der kan være usikkerhed med hensyn til måling af urin-glucose efter urinafledning. Absorption af aktive metabolitter fra Brickerblære eller kontinent reservoir kan betyde behov for justering af dosis af lægemidler ( Lithium, phenytoin, theophylin og methotrexat ).

Behandlingsresultater

Selvstændigt betydende faktorer, som har prognostisk værdi er: tumors udbredning ( T-stadie ) og involvering af lymfeknuder og fjernmetastaser ( N og M klassifikation ). Der kan anføres følgende 5-års overlevelse:

  • T1 tumor: 70 til 90%
  • T2 tumor: 33 til 55%
  • T3 tumor: 15 til 40% ( cystektomi, strålebehandling, kemoterapi eller kombinationer )
  • T4 tumor: 0 til 21% ( cystektomi, strålebehandling, kemoterapi eller kombinationer )

Efter udskrivning
Der vil være behov for hjælp og støtte fra de nærmeste den første tid efter udskrivelsen, især praktiske ting som rengøring og løft. Der vil også være behov for fysisk genoptræning og proteinrig ernæring. Det at være kræftpatient og have fået foretaget indgreb, som medinddrager kønsorganer kan være en ganske stor omvæltning for patienter og pårørende. Hos mændene vil der være sterilitet ( vasektomi ) og ca. 80% vil være impotente. Der kan være effekt af orale potensfremmende medikamina, hvis der er bevaret nervefunktion ( nervi errigentes ), ellers vil alprostadil være en behandlingsmulighed. Hos kvinder vil der oftest være foretaget bilateral oophorectomi, og skeden vil være afkortet og ofte snæver.

Der vil blive foretaget rutinemæssige CT-scanninger og røntgen af thorax samt blodprøvekontroller ( Hgb, væsketal, levertal og bikarbonat ) de første 2 år. Recidiver vil oftest vise sig inden for det første 1½ år, og der er nu mulighed for supplerende kemoterapi ved fund af metastaser eller recidiv. Efter 2 år følges med blodprøvekontroller og kontrol af øvre urinveje med enten i.v. urografi eller ultralydsscanning og renografi. B12-vitaminmangel viser sig oftest først efter 3 år.

Recidiverende urinvejsinfektioner kan skyldes fibrinboller eller stendannelse i reservoir og kan med succes behandles med daglige skylninger af reservoir. Det kan også være tegn på afløbsproblemer fra nyre, som bør udredes og behandles ( I.v. urografi ofte suppleret med renografi / diureserenografi, da der ofte er dilatation af øvre urinveje efter urinafledning ).

Ved stomiproblemer vil specialuddannet stomisygeplejerske kunne yde hjælp med råd og vejledning.


Siden er sidst opdateret: 13-02-2014 af Odense Universitetshospital.