FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
SØG

Topfrise til forsiden på www.ouh.dk

Ny version af HC And

HC And

HC And version 3.2
Denne nye version af HC And, der er tilgængelig på OUH’s hjemmeside under linket ”for børn”, tilføjer ca. 30 min. ny patientinformation til det allerede eksisterende materiale. Materialet er tiltænkt børn i alderen fra 4-7 år og deres familier.

De nye historier er: Ultralyd, Lungefunktionsundersøgelse, Priktest med memoryspil, Kateter, Gips, CVK og Hygiejne

Disse nye afsnit er blevet muliggjort ved hjælp af støtte fra Aase og Ejner Danielsens Fond, Trygfonden, Alk Abello, og Ole Kirks fond.

Børneafdeling H's ledende overlæge Arne Høst, har i samarbejde med projektgruppen 10:30 og hospitalspædagog Mette Sorang, H7, udarbejdet en internetapplikation, interaktive tegnefilm med forberedende patientinformation, for børn i alderen 4-7 år, der skal indlægges eller undersøges på børneafdelingen.

Projektet, der startede i 2005, var det første af sin art på det danske patientinformationsområde. Inddragelse af den unge målgruppe, samt hospitalspersonalet på tværs af afdelingerne på OUH, har været det helt centrale omdrejningspunkt i materialets tilblivelse.

HC Ands virtuelle verden er medvirkende til, at give H.C. Andersen Børnehospital en fornemmelse af, at være en familie, der i fællesskab tager imod. Indgangsvinklen bliver mere personlig end blot et sted, hvor man ankommer med et nummer og en diagnose. HC Ands åbenhed er ud over at være tryghedsskabende for gæster i vores hus, også med til at styrke den interne dialog mellem personalet på OUH som helhed.

Materialets tilblivelse er baseret på et værdifuldt samarbejde, mellem projektgruppen og de enkelte afdelinger. Personalet på børneafdeling H, og på de andre involverede afdelinger på OUH, har været utrolig imødekommende og engageret i projektet.

De animerede forløb hvor HC-and er fortælleren afsluttes af en række spørgsmål, som barnets forældre kan læse op for barnet og på denne måde skabe en dialog omkring vanskelige emner. Dette gør, at materialet også er en vigtig del af efterbehandlingen, når barnet har behov for at bearbejde hospitalsopholdet.

Det skal også nævnes at børnetegningerne, der ses i de forskellige scener er lavet af børn fra hospitalets afdelinger.

Dette hurtigt voksende projekt er på få år blevet godt forankret i Børnehospitalets mange afdelinger og meget udbredt i Region Syddanmark. I løbet af det første år som landets største børnehospital har H.C. Andersen Børnehospital uddelt 30.000 cd-rom’er med materialet til andre sygehuse, patienter, lægehuse, biblioteker samt daginstitutioner og børnehaver i Odense og i hele regionen.


Siden er sidst opdateret: 15-07-2009 af Odense Universitetshospital.