Nye hjerteklapper uden at åbne brystet

Hjertelægerne på OUH har taget en ny metode i brug, hvor de udskifter ødelagte aortaklapper med en kunstig klap, uden at åbne brystbenet.

Den nye teknik går ud på at føre hjerteklappen ind i kroppen gennem et kateter, enten via en blodåre i det ene ben eller via et lille snit mellem ribbenene. Det nye indgreb varer kun halvanden time mod normalt fire-seks timer, brystkassen skal ikke åbnes, og hjertet slår imens. Metoden skåner patienterne for en langvarig operation med stop af hjertet og brug af hjerte-lunge-maskine samt flere dage på intensivafdelingen.

Rigshospitalet begyndte i 2007 som de første i Norden at give patienter en ny hjerteklap via lysken og derfra med et kateter op til hjertet. Når klappen er på plads inden i den naturlige hjerteklap, foldes den ud ved brug af en ballon. Fra 2008 har Skejby givet svage hjertepatienter en ny, biologisk hjerteklap ved at stikke et ka­teter med et lille, sammenfoldet metalgitter (stent) gennem en åbning i venstre side af brystkassen og gen­nem spidsen af den bankende hjertemuskel.

OUH har siden 2008 tilbudt svage, ældre hjertepatienter isættelse af nye hjerteklapper via et indstik i lys­ken, og fra 2009 kan hospitalet som det eneste sted i landet tilbyde begge teknikker, der kan revolutionere behand­lingen af forkalket hjerteklap og måske overhale de klassiske, åbne operationer.

Markant mere skånsom end åben kirurgi

OUH indsætter ca. 200 nye hjerteklapper om året, og næsten alle indsættes ved en stor, åben operation. Men siden marts 2008 har 35 patienter fået skiftet klappen ved en af de to nye teknikker. Og det er kun be­gyndelsen, vurderer overlæge Poul Erik Mortensen, Hjerte, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T på OUH:

– Mit gæt er, at vi vil se en markant stigning i antallet af stentklapper, og at den nye behandling vil afløse en væsentlig del af de åbne operationer. Alt peger på, at patienterne slipper med et langt mindre alvorligt ind­greb og forløb end hidtil med en langt mindre risiko for komplikationer til følge.

Poul Erik Mortensen fortsætter: – Men der er stadig mange ting, vi ikke ved om de biologiske stentklapper, som benyttes ved de nye teknikker. Fx kender vi ikke nok til stentklappernes holdbarhed, og det har selvføl­gelig stor betydning at vide noget om det, hvis vi begynder at bruge dem på patienter under 70 år.

Hvis en undersøgelse viser, at den nye teknik er lige så god, som den, der benyttes ved åben kirurgi, er Poul Erik Mortensen ikke i tvivl om, at stentklapper vil få en central placering i be­handlingen. Han henviser til ud­viklingen i blodpropbehandling, hvor ballonudvidelser for længst har overhalet bypassoperationerne i antal og i dag tegner sig for 75 pct. af alle indgreb.

Ud af hjertets fire naturlige envejsventiler er det sædvanligvis pulsåreklappen i venstre hjertekammer, som med alderen kan blive stiv og dårligt fungerende (stenosis). Tilstanden medfører, at patienten bliver stak­åndet og træt, og senere kan der opstå brystsmerter og besvimelser. Uden behandling kan sygdommen være dødelig.

Flere oplysninger

Poul Erik Mortensen, overlæge, Hjerte, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T, OUH Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus, 4054 6800 eller 6541 2408
Gert Lerbjerg, ledende overlæge, Hjerte, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T, OUH Odense Universitets­hospital – Svendborg Sygehus, 6541 2427.