AMA - Akut Modtage Afdeling - etableredes den 2. juni 2008 som en selvstændig afdeling. AMA modtager akutte medicinske patienter og varetager den medicinske skadestuefunktion. Patienter ligger ikke længere end 3 dage på AMA, hvorefter de sendes hjem eller til en af de øvrige medicinske afdelinger.
AMA-D -Akut Medicinsk Dagklinik- har åbent hverdage 8 til 15. Der kan henvises til AMA-D førstkommende hverdag i stedet for akut indlæggelse. Patienter henvist til observation for blodprop i benet (DVT) mellem 8 og 14.30 vil kunne modtages, vurderes og behandles i AMA-D. Uden for åbningstiderne vil disse patienter blive indlagt på AMA.