Direktør
Judith Mølgaard
Tlf.: 6541 4907
judith.moelgaard@ouh.regionsyddanmark.dk
Særlige ansvarsområder:
Direktør, MPM, Judith Mølgaard har været chefsygeplejerske i Sygehus Fyn siden 1. september 2004. Som leder i Sygehus Fyn har Judith Mølgaard lagt vægt på at arbejde visionært, kvalitetsbaseret og med tætte relationer til afdelingsledelser og Sundhedsdirektion.
Judith Mølgaard har haft en central rolle i analyse og styring af Sygehus Fyns personaleforbrug, udvikling af den kirurgiske aktivitet, uddannelse generelt og alle aspekter inden for sygepleje.
Judith Mølgaard har stor interesse i og kompetence inden for tværfagligt samarbejde, operationsplanlægning og accelererede patientforløb.
Kommunesamarbejdet og etablering af sundhedsaftaler samt udvikling af samarbejdet omkring den kroniske patient på tværs af sektorer har været et ansvarsområde som Judith Mølgaard har varetaget med interesse.
Judith Mølgaard startede sin lederkarriere på Århus Kommunehospital i 1983 og har siden bestridt lederposter på alle niveauer på sygehuse i Jylland.
Judith Mølgaard har medvirket i mange regionale såvel som landsdækkende udvalg og er medlem af bestyrelser inden for såvel Prægraduate mellemlange Uddannelser som i faglige fora af forskellig art. Hun er også bestyrelsesformand for Sygeplejersker på Direktionsniveau på Sygehuse i Danmark (SDS).
Judith Mølgaard er specialuddannet inden for intensiv terapi og anæstesi og er uddannet på Danmarks Sygeplejerske Højskole.
I 2000 gennemførte hun en uddannelse som erhvervsleder på Århus Købmandsskoles Lederakademi og i 2004 blev hun Master of Public Management (MPM) fra Syddansk universitet.