FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
SØG

Topfrise til forsiden på www.ouh.dk

Fjernelse af knude eller cyste på halsen

Formål med operationen:
At fjerne halscysten (en væskeansamling omgivet af vævshinde) som kan give anledning til betændelsestilstande og derfor fjernes.

At fjerne knude på hals for yderligere at kunne undersøge den mikroskopisk og få en sikker diagnose.

Forbehandling:
Forstørrede lymfeknuder er relativt hyppigt og kan skyldes mange ting. For at komme årsagen nærmere vil du få taget en del forskellige blodprøver. Fra knuden tages en nåleprøve, som undersøges under mikroskop. Du vil også få foretaget en ultralyd skanning af halsen.

Du vil blive fulgt af din kontaktlæge i øre-, næse-, halsambulatoriet indtil alle prøver foreligger og der tages så stilling til om knuden skal fjernes kirurgisk.

Før operationen:

Vi anbefaler Sundhedsstyrelsens retningslinier vedr. alkohol og tobak (www.sst.dk).  
Operationen foregår i fuld bedøvelse under indlæggelse.
Du skal være fastende, hvilket indebærer at du må spise og drikke mælk indtil 6 timer før operationen. Du må drikke vand, saft og juice samt ryge og tygge tyggegummi indtil 2 timer før. På dette tidspunkt anbefales det at drikke et glas sød saft eller juice uden frugtkød.

Af hygiejniske grunde anbefaler vi, at du tager et bad inden operationen. Make-up, neglelak og smykker er ikke tilladt. Før operationen får du eventuelt smertestillende/afslappende medicin, som aftalt med narkoselægen. Før operationen anlægges et drop (dvs. væske, der løber ind i en blodåre). Gennem dette gives bedøvelse og smertestillende medicin.

Operationen:
Der forsøges at fjerne hele cysten eller knuden. Hvis cysten er placeret i halsens midtlinie fjernes der samtidig en del af tungebenet. Dette giver ingen senfølger, men oftest flere smerter det første døgn.

Lægen vurderer om der er behov for at der lægges et dræn (en tynd blød plasticslange ind i såret) inden der syes sammen, for at forhindre indvendig blodansamling.

Arret syes i hudkanten med selvopløselig tråd, og der sættes plaster på.

Komplikationer og risiko ved operationen:
Der er risiko for blødning og infektion i operationssåret. Efter evt. dræn er fjernet, kan der opstå en lille bule på halsen, som dog vil fortage sig over nogle dage.

Efter operationen:
Du bliver kørt på opvågningsstuen, hvor du vil være i 1-2 timer. Når du er vågen vil du komme tilbage til sengeafsnit D3.

Sengen skal have hævet hovedgærde, for at mindske hævelse i operationsarret. Du vil have lettere smerter i operationssåret, hvor du vil blive tilbudt smertestillende flere gange om dagen.

Du må drikke og spise som du har lyst og må være oppegående.


Udskrivelse:
Du kan forvente at bliver udskrevet dagen efter operationen, afhængig af om der er anlagt dræn ved operationen og hvornår dette fjernes.

Der vil komme et plaster over drænhullet. Plasteret skal fjernes efter 24 timer.

Rekreation/fysisk aktivitet:
Vi tilråder sygemelding i en uge.

Forholdsregler i hjemmet efter udskrivelsen:
Et døgn efter operationen må såret godt blive vådt, det vil sige at du gerne må tage brusebad.

Det er almindeligt:
At der er hævelse ved operationsarret.

Sædvanligvis er såret syet med tråde, som opløser sig selv og såret er yderligere holdt sammen med steristrips (en slags plaster).
 

Hvis du får komplikationer i form af:

  • Feber over 38º
  • Dunkende smerter i og omkring operationsarret
  • Rødme og hævelse omkring operationsarret

skal du kontakte os telefonisk.

Ambulante kontroller:
Kontrol 7-10 dage efter operationen i øre-, næse-, hals ambulatoriet, hvor mikroskopisvar meddeles og arret tilses.  

 Øre-,næse-, halsafdelingen F
OUH Svendborg Sygehus
Øre-, næse- og halsambulatoriet tlf. 6320 2159 fra kl. 7.45-8.30 og 14.30-15.00

sve.f.ambulatorie@rsyd.dk

Afsnit D3 6320 2301 helst mellem 8-10

 

Ved behov for hjælp mellem fredag kl 17 og mandag kl 8.00, samt på helligdage, skal du kontakte :

F2 OUH på tlf nr 65412802 hvis det drejer sig en voksen

FH7 OUH på tlf nr 65412245 hvis det drejer sig om et barn til og med 15 år 

Ved behov for hjælp mellem fredag kl 17 og mandag kl 8.00, samt på helligdage, skal du kontakte :

F2 OUH på tlf nr 65412802 hvis det drejer sig en voksen

FH7 OUH på tlf nr 65412245 hvis det drejer sig om et barn til og med 15 år 

 

 


Siden er sidst opdateret: 11-08-2014 af Odense Universitetshospital.