Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Topfrise til forsiden på www.ouh.dk

ESES-ambulatoriet (Epidural Spinal Elektrisk Stimulation)

Afsnittets funktionsområde

Neurostimulation

Smertebehandling med elektrisk stimulation i rygmarven (medulla) har været kendt i mere end 40 år. Metoden kaldes Spinal Cord Stimulation (SCS), neurostimulation eller bagstrengsstimulation og er især blevet udbredt som smertebehandling i lande som USA, Storbritannien, Holland, Belgien og Sverige. Alene i USA har mere end 60.000 mennesker fået indopereret en neurostimulator i løbet af de sidste 15 år. På OUH har ESES-enheden brugt metoden i mere end 20 år og behandlet mere end 200 patienter.

Der foregår i disse år en betydelig udvikling af nye stimulatorer til at forbedre behandlingen.

ESES tilbyder behandling

ESES-enheden på OUH tilbyder behandling til patienter med visse typer af kroniske smerter, hvor der er dokumentation for effekten af medullær eller perifer elektrisk stimulation. Transcutan Elektrisk Nerve Stimulation (TENS) kan indgå som en screening i den primære vurdering og eventuelle behandling.

Typisk anvendes behandlingen til:

  • Iskæmiske hjertesmerter (angina pectoris eller syndrom X)
  • Kroniske smerter fremkaldt af nerveskader (neurogen eller neuropatisk smerte)
  • Ben- eller armsmerter efter operation for diskusprolaps
  • CCRPS type I og II (refleksdystrofi) - CRPS = Complex Regional Pain Syndrom

ESES-enheden modtager 50-60 henviste patienter årligt og udfører i samarbejde med Neurokirurgisk Afdeling U, OUH 20-25 implantationer årligt samt tilsvarende antal udskiftninger af neurostimulatorer, hvor strømfunktionen er ophørt.

Hvilke patienter kan henvises til ESES-enheden?

Patienter med ovennævnte smertetilstande kan henvises via behandlende læge, såfremt nedenstående kriterier er opfyldt: 

  • Det skal være en kronisk non-malign smertetilstand. Patienten har haft smerterne i mere end seks måneder.
  • Patienten bør være færdigudredt og fået stillet en af de ovenstående diagnoser.
  • Patienten må ikke have andre smerter, der dominerer den generelle smerteoplevelse.
  • Patienten skal være færdigbehandlet for den sygdom, der udløser smerterne. Det betyder, at patienten ikke venter på operation, og den medicinske behandling ikke kan forbedres yderligere (patienten har ikke tilstrækkelig virkning af smertestillende medicin og/eller kan ikke tåle den smertestillende medicin på grund af bivirkninger).
  • Graviditet skal kunne udelukkes.
  • Patienten må ikke have en kompleks psykiatrisk lidelse (PTSD, ADHD, skizofreni, moderate til svære kognitive forstyrrelser m.v.) eller kendt alkohol-, medicin- eller stofmisbrug.
  • Koagulationsforstyrrelser eller kronisk-systemiske infektioner samt lokale infektioner i nærheden af implantationssitus er en absolut kontraindikation.
  • Mistanke om demens eller en aktiv malign lidelse bør afkræftes, før patienten henvises.
  • Symptomatisk smertebehandling med implanteret neurostimulator er ikke per se kontraindiceret hos patienter, som pga. en hjertearytmiproblematik har en ICD-pacemaker. Indtil videre findes dog ingen producent af neurostimulationsudstyr, som med garanti kan udelukke interferens mellem de to systemer. Alle procedurer i forhold til neurostimulationsudstyret bør således udføres under speciel kardiologisk monitorering. Af ressourcemæssige årsager kan de hermed forbundne logistiske udfordringer dog ikke længere honoreres i ESES-enheden, hvorfor man er stoppet med at implantere neurostimulatorer hos patienter, der allerede bærer en ICD-enhed.
  • Ingen radiologisk eller klinisk påviselige strukturelle forandringer på centralnervesystemet (hæmangiom, syrinx, infarkt, tværsnitslæsion m.v.) eller progredierende neurologisk sygdom.
  • Ingen insufficient behandlet epileptisk eller epileptiform lidelse.
  • Ingen pågående cytostatika- eller immunsuppresiv behandling eller sygdom som er forbundet med immunsuppression.
  • Ingen multipel komorbiditet
  • Patienten skal kunne komme frem og tilbage fra ESES-ambulatoriet uden liggende transport
  • Patienten skal kunne kommunikere på dansk, da implantationen foregår i lokalbedøvelse og mundtlig informationsudveksling med patienten har afgørende betydning i forbindelse med den kirurgiske procedure på OP.
  • Patienten bør have basale færdigheder på IT-området (såsom afsendelse af SMS eller e-mail).
  • Patienten bør have BMI <35 og skal kunne holde ud at ligge på maven i op til to timer.

 

Afsnittets leder

 

 

 

 

Christian Scherer
Specialeansvarlig overlæge
ouh.u.koorsp@rsyd.dk (forløbskoordinerende sygeplejerske)
Træffetider: Tirsdag og torsdag kl.08.00-10.00 på tlf. 2482 1430

 

 


Siden er sidst opdateret: 06-04-2018 af Odense Universitetshospital.