Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Topfrise til forsiden på www.ouh.dk

ESES-ambulatoriet (Epidural Spinal Elektrisk Stimulation)

Afsnittets funktionsområde

Neurostimulation

Smertebehandling med elektrisk stimulation af nervesystemet (neurostimulation) via et elektrode-system, som er implanteret i rygmarvskanalen (spinalkanalen), har været kendt i mere end 40 år. Metoden kaldes Spinal Cord Stimulation (SCS) / rygmarvsstimulation / neurostimulation, og er især blevet udbredt som smertebehandling i lande som USA, Storbritannien, Holland, Belgien og Sverige. Alene i USA implanteres tusindvis af patienter om året med et SCS-system / en rygmarvsstimulator / en neurostimulator. På OUH, hvor metoden har været anvendt i mere end 20 år, udføres på årsbasis ca. 30 - 35 ny-implantationer, og aktuelt har over 200 implanterede patienter et opfølgningsforløb i ESES-ambulatoriet. Den igangværende udvikling på elektronikområdet bruges af producenterne af neurostimulationsudstyr til optimering af teknologien, hvilket løbende afføder forbedringer af behandlingskonceptet. 

ESES tilbyder behandling

ESES-enheden på OUH tilbyder behandling med et SCS-system / en implanteret neurostimulator til patienter med visse typer af kroniske smerter, hvor der er dokumentation for effekten af rygmarvsstimulation eller perifer elektrisk stimulation. Transcutan Elektrisk Nerve Stimulation (TENS), som er non-invasiv, dvs. ikke forbundet med en kirurgisk implantationsprocedure, indgår ved primærvurderingen som screening og bruges som regel som første behandlingstrin.
Typisk anvendes behandlingen til:

  • Kroniske smerter fremkaldt af perifere nerveskader (neurogene eller neuropatiske smerter)
  • Bensmerter efter operation for diskusprolaps / Failed Back Surgery Syndrome (FBSS)
  • CRPS type I og II (Complex Regional Pain Syndrome) / refleksdystrofi
  • Kroniske iskæmiske hjertesmerter, der ikke responderer suffcient på anden behandling (behandlingsrefraktær angina pectoris, syndroma X)

ESES-enheden modtager mellem 50 - 60 nyhenvisninger årligt. Ved visitationen gælder de nedenfor opførte eksklusionskriterier. Indstilling til et implantationsforsøg, enten med direkte implantation af det komplette udstyr (bestående af elektrode-system og intern pulsgenerator) i sigte, eller i form af en prøve-implantation med elektrode-system og ekstern pulsgenerator, sker med udgangspunkt i resultatet af TENS-screeningen i præimplantationsforløbet.

Hvilke patienter kan henvises til ESES-enheden?

Patienter med ovennævnte smertetilstande kan henvises via behandlende læge, såfremt nedenstående kriterier er opfyldte:

  • Smertetilstanden skal være kronisk non-malign, dvs. symptombilledet har stået på i mere end seks måneder, og en aktiv malign grundlidelse skal kunne udelukkes.
  • Patienten bør være færdigudredt og have fået stillet en af de ovenstående diagnoser.
  • Patienten må ikke have andre smerter, der dominerer den generelle smerteoplevelse, som f. x. ved fibromyalgi.
  • Patienten skal være færdigbehandlet for den sygdom, der udløser smerterne. Dvs. patienten venter ikke på operation, og den farmakologiske smertebehandling kan ikke forbedres yderligere (patienten har enten utilstrækkelig virkning af analgetikabehandlingen og/eller kan ikke tåle medicineringen på grund af bivirkninger).
  • Koagulationsforstyrrelser eller kronisk-systemiske infektioner samt lokale infektioner i nærheden af implantationsstedet er en absolut kontraindikation.
  • Patienten må ikke have en kompleks psykiatrisk lidelse (PTSD, ADHD, skizofreni, moderate til svære kognitive forstyrrelser m.v.) eller kendt alkohol-, medicin- eller stofmisbrug.
  • Mistanke om demens skal være afkræftet, før patienten henvises.
  • Ingen radiologisk eller klinisk påviselige strukturelle forandringer på centralnervesystemet (hæmangiom, syrinx, infarkt, tværsnitslæsion m.v.) eller progredierende neurologisk sygdom.
  • Ingen insufficient behandlet epilepsi eller epileptiform lidelse.
  • Ingen pågående cytostatika- eller immunsuppresiv behandling, eller sygdom, som er forbundet med immunsuppression.
  • Ingen reumatologisk grundsygdom, som indebærer potentiel risiko for progression af symptombilledet.
  • Ingen multipel komorbiditet.
  • Henvisninger på kvindelige patienter, som på henvisningstidspunktet er gravide, men i øvrigt opfylder kriterierne, annulleres. Genhenvisning kan i så fald ske efter endt graviditet.
  • En ICD-pacemaker, som en patient er implanteret med pga. en problemstilling med hjertearrytmi, er ikke per se en kontraindikation for symptomatisk smertebehandling med en implanteret neurostimulator – indtil videre findes dog ingen producent af neurostimulationsudstyr, som med garanti kan udelukke interferens mellem implanterede neurostimulatorer og ICD-pacemakere. Alle procedurer i forhold til neurostimulationsudstyret bør derfor udføres under speciel kardiologisk monitorering. De hermed forbundne logistiske udfordringer kan i ESES-enheden af ressourcemæssige årsager imidlertid ikke længere honorereres, hvorfor henvisninger på patienter, der på henvisningstidspunktet allerede er implanteret med en ICD-pacemaker, annulleres.
  • Patienten skal kunne komme frem og tilbage fra ESES-ambulatoriet uden liggende transport.
  • Patienten skal kunne kommunikere på dansk, da implantationsproceduren foregår i lokalbedøvelse, og mundtlig informationsudveksling med patienten på operationsstuen har afgørende betydning i forbindelse med det kirurgiske indgreb.
  • Patienten bør have basale færdigheder på IT-området (såsom afsendelse af SMS eller e-mail).
  • Patienten bør have BMI < 35 og skal ifm. implantationsproceduren kunne ligge på maven i op til to timer.
     

Afsnittets leder

 

Christian Scherer
Specialeansvarlig overlæge
ouh.u.koorsp@rsyd.dk (forløbskoordinerende sygeplejerske)
Træffetider: Tirsdag og torsdag kl.08.00-10.00 på tlf. 2482 1430

 

 


Siden er sidst opdateret: 15-11-2018 af Odense Universitetshospital.