Ortopædkirurgisk afdeling varetager behandlingen af lidelser i bevægeapparatet (arme, ben og ryg), opstået ved skader,sygdom eller som følge af medfødte lidelser. Afdelingen er organiseret i en række fagområder, som særskilt varetager behandlinger på basis og højt specialiseret niveau. Afdelingen har regionsfunktion for hele det syddanske område. Informationer omkring behandlinger, ventetider og pleje gives under de specifikke fagområder.
Venlig hilsen
Afdelingsledelsen
|
|
|
|
Ledende overlæge |
Oversygeplejerske |
Afdelingen har Universitetsstatus og varetager undervisning af medicinske studenter og læger. Afdelingen deltager endvidere i uddannelsen af sygeplejersker, radiografer og SOSA assistenter samt i uddannelsen af lægesekretærer. Til afdelingen er tilknyttet et professorat. Afdelingen driver Ulykkes Analyse Gruppen, der varetager skadesregistrering og foretager analyser. Afdelingen er centralt placeret i det såkaldte fredstidsberedskab og den regionale traumecenterfunktion ved OUH. Forebyggelse og genoptræning er også en del af afdelingens opgaver.
Afdelingen har også aktivitet på matriklerne i Nyborg, hvor der opereres dagkirurgiske patienter og i Svendborg, hvor vi har sengeafsnit, dagkirurgi samt ambulatorium.