FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
SØG

Topfrise til forsiden på www.ouh.dk

Information om kunstig hofte

­

 

Patientinformation 

om slidgigt i hoften og hofteprotese

Denne pjece er en orientering om, hvad en kunstig hofte er, hvordan indlæggelse og operation forløber, og hvordan du kan leve med din kunstige hofte.

Pjecen er tænkt som en hjælp til dig, men du er altid velkommen til at spørge,
hvis du er i tvivl om noget før, under og efter indlæggelsen.

Vi håber, at du vil befinde dig godt under opholdet.

Med venlig hilsen

Personalet på Ortopædkirurgisk Afdeling

 


 

 


 

INDHOLDSFORTEGNELSE:

FØR OPERATIONEN:

Hvad er slidgigt
Hvad er et kunstigt hofteled
Hvor længe holder en kunstig hofte
1. ambulante besøg
Operationsforberedende undersøgelse
Hjælpemidler

Forberedelse hjemme
Anbefalet muskeltræning for operation
Medicinvejledning

UNDER INDLÆGGELSEN:

Indlæggelse og operation
Efter operationen
Komplikationer
Optræning

 

 

HJEMME IGEN:

Hjemme igen
Seks uger til 3 måneder

Resten af livet
Hvad kan du med en kunstig hofte
Arbejde

Fritidsaktiviteter
Seksualliv

Betændelser – søg læge
Efterkontrol
Hjemmetræning


Egne notater
Måleskema

FØR OPERATIONEN:

HVAD ER SLIDGIGT I HOFTEN?

Med alderen slides brusken i hofteleddet, så hofteskål og lårbenshoved bliver ru i overfladen. Dette giver smerter, og bevægeligheden i leddet nedsættes. Samme tilstand kan udvikles efterhånden efter hoftebrud, ved leddegigt og ved medfødte lidelser i hoften.

Gangen bliver ofte haltende på grund af smerterne, og benets muskler forkortes efterhånden.

Hos nogle tiltager lidelsen, og smerterne bliver så alvorlige, at den bedste behandling er at indoperere et kunstigt hofteled.

HVAD ER ET KUNSTIGT HOFTELED?

Ved operationen fjernes både det slidte lårbenshoved og den slidte brusk i hofteskålen. I stedet indsættes en ny hofteskål af hård plastik og et nyt lårbenshoved af metal.

På grund af nedslidning af hofteleddet er der ofte forskel i benlængden. Forskellen søges udlignet under operationen. Det lykkes dog ikke altid at udligne forskellen helt. Det kan derfor være nødvendigt med et indlæg eller en forhøjelse af fodtøjet efter hofteoperationen.

Tegning af hofteled

Det kunstige hofteled holdes i starten kun på plads af musklernes træk. Leddet kan derfor gå fra hinanden ved visse bevægelser, specielt i de første måneder. Efterhånden dannes en arkapsel, der holder leddet på plads. Denne arkapsel bliver dog aldrig så stærk som den naturlige ledkapsel.

Placering af den kunstige hofte:

  1. bækkenknogle
  2. kunstig ledskål
  3. kunstigt ledhoved
  4. cement
  5. udsnit af tilbageværende del af lårbenet

Tegning af placering af hofte
 

For at undgå at den kunstige hofte skal gå af led må du derfor aldrig bøje hoften over vinkelret, aldrig krydse benene (lægge benene over kors), ikke dreje benet og foden indad og du skal ligge på en bestemt måde om natten.

HVOR LÆNGE HOLDER EN KUNSTIG HOFTE?

Vore erfaringer viser, at den kunstige hofte i de fleste tilfælde holder livet ud.

Naturligvis slides hoften som alt andet mekanisk. Dette vil dog have størst betydning hos yngre og meget aktive personer, idet yngre erfaringsmæssigt går længere og løfter tungere end ældre personer.

Hoften kan ved kraftig belastning løsne sig. 

Derfor må løb, klatren og alle former for nedspring frarådes.

Tager man alle aldersgrupper under ét, er det sådan, at 10 % af hofteproteserne løsner sig over en 10-års periode.

Skulle hoften gå løs, kan den udskiftes, men resultatet bliver ofte dårligere end efter den første operation.

1. AMBULANTE BESØG:

Når der er aftalt operation med lægen i ambulatoriet på sygehuset, skrives du på venteliste.

Hvis lægen ved undersøgelsen finder, at du fejler noget andet, kan det være nødvendigt at udskyde hofteoperationen, indtil denne sygdom er behandlet.

Ventetiden varierer afhængigt af, hvor mange der står på ventelisten og hvor alvorlig din tilstand er.

OPERATIONSFORBEREDELSE/Hofteskole:

Før operationen skal du møde til en undersøgelse for at vi kan sikre os, at du er helt rask.

Informationen foregår ambulant og varer ca. en formiddag. Du taler med en fra terapiafdelingen og instrueres i genoptræning. Du får vejledning i brugen af hjælpemidler, og du får de hjælpemidler du har brug for, med hjem samme dag.
Sørg på forhånd for at du har mulighed for at få hjælpemidlerne tranporteret hjem denne dag.

Du får evt. taget nye røntgenbilleder, afleverer urinprøve og taler med en sygeplejerske fra sengeafdelingen og operationsafdelingen. Derefter taler du med narkoselægen, som forklarer om bedøvelsen. Sædvanligvis anvendes en rygbedøvelse (spinal anæstesi), der er den mest skånsomme form for bedøvelse.

Der kan i enkelte tilfælde blive tale om yderligere prøver inden operationen.

 

HJÆLPEMIDLER

Du får under indlæggelsen besøg af en ergoterapeut, hvis du ikke har fået de nødvendige hjælpemidler inden operationen.


Husk at medbringe måleskemaet, bagest i pjecen.

Det kan dreje sig om:

  • skråpude til stol
    • strømpepåtager
      • langt skohorn og elastiksnørebånd
        • svamp på langt skaft
          • gribetang
            • badetaburet
              • sengeklodser
                • toiletforhøjer
                  • stokke/gangredskaber ved fysioterapeut

                   

                  Stående brug af gribetang
                  Stående brug af gribetang

                   

                  Siddende brug af gribetang
                  Siddende brug af gribetang

                   

                  Skohorn
                  Hvordan man tager sko på

                   

                  Strømpepåtager
                  Brug af strømpepåtager

                   

                   

                  tegning

                  Du kan låne hjælpemidlerne fra sygehuset i 3 måneder, eventuelt længere. Du skal selv returnere hjælpemidlerne.

                  Hvis du får permanent behov for hjælpemidlerne, skal du kontakte Hjælpemiddeldepotet i din kommune.

                  FORBEREDELSE HJEMME:

                  For at gøre det lettere for dig efter operationen, kan du forberede dig hjemme.

                  Du skal sikre dig:

                  • at du har en god, høj armstol
                  • at badeværelset er praktisk og sikkert at bruge
                  • at anskaffe en skridsikker bademåtte og få eventuelt et greb sat op ved bruseren
                  • at undgå at benytte badekar
                  • at sengen ikke er for lav, de fleste senge kan klodses op
                  • at sæderne i din bil ikke er for lave, i nogle bilmærker kan sæderne løftes, eventuelt kan ryglænet lægges mere ned, så du ikke bøjer for meget i hoften

                  Ved ind- og udstigning i bil:

                   

                  Ind i bil 2605 Ind i bil 2606
                  Ind i bil 2609 Ind i bil 2610

                  Ved indstigning i bilen skal du sætte bagen ind først og derefter dreje det opererede ben forsigtigt ind. Omvendt ved udstigning.

                   

                  Ud af bil 2612 Ud af bil 2614
                  Ud af bil 2613 Ud af bil 2617
                     

                  Når du rejser dig fra en stol og når du sætter dig på en stol:

                  Læg vægten på armene, når du rejser og sætter dig.

                   

                  sæt i stol Rejse sig fra stol Rejs fra stol

                  Du skal udfylde måleskemaet, bagest i pjecen, og tage det med til den operationsforberedende undersøgelse.

                   

                  ANBEFALET MUSKELTRÆNING FØR OPERATIONEN

                  For at holde musklerne omkring hofteleddet ved lige er det vigtigt, at du inden operationen gennemgår følgende træningsprogram dagligt:

                   

                   

                   

                   

                   

                   

                  Øvelse for baldemusklerne og musklerne på forsiden af lårene:

                   

                  1 øvelse
                  2 øvelse

                   
                  1. Stå med let afstand mellem fødderne og lige meget vægt på begge ben. Eventuelt med støtte ved et bord.
                  2. Bøj langsomt ned i hofte og knæ, mens overkroppen fældes frem. Stræk benene igen. Hele foden skal blive på gulvet under øvelsen.

                  Gentag øvelsen 10 gange.

                   

                   

                   

                   

                   

                  1 øvelse
                  2 øvelse

                  3

                  øvelse
                  1. Stå med let afstand mellem fødderne og lige meget vægt på begge ben. Eventuelt med støtte ved et bord.
                  2. Kom op på tæerne – og langsomt ned igen.
                  3. Løft tæerne fra gulvet og stå på hælene – sænk langsomt ned igen.

                  Gentag øvelsen 10 gange.

                   

                   

                   

                   

                   

                  Udspænding af lægmuskler:

                   

                  øvelse øvelse
                  1 2
                  1. Rul et håndklæde fast sammen til en pølle som vist på billedet. Stå eventuelt med støtte ved et bord.
                  2. Sæt forfoden på pøllen, sæt det andet ben frem til du kan mærke, at det strammer på 
                    bagsiden af underbenet på det bageste ben. Hold strækket i 30 sekunder.

                  Gentag øvelsen 3 gange.

                  Øvelse for baldemusklerne og bevægeligheden i hoften:

                   

                  øvelse øvelse
                  1 2
                   
                  1. Lig på ryggen med bøjede ben og fødderne i underlaget. 
                  2. Spænd baldemusklerne og løft bagdelen – tæl til 5 – sænk bagdelen igen.

                  Gentag øvelsen 10 gange.

                   

                   


                  øvelse øvelse
                  1 2
                   
                  1. Lig på ryggen med strakte ben og tæerne op mod loftet.
                  2. Før benet ud til siden. Før benet tilbage mod midten igen.

                  Husk at benet ikke må komme over midtlinien.

                  Gentag øvelsen 10 gange.

                  Øvelse for baldemusklerne – og udspænding af musklerne, der bøjer hoften:

                   

                  øvelse øvelse
                  1 2

                   
                  1. Lig på maven med en sammenfoldet pude placeret som vist på billedet. Bøj knæet og hold det bøjet.
                  2. Spænd baldemusklerne og løft benet så knæet lige er fri af underlaget. Hold stillingen i 5 sekunder og sænk langsomt benet igen.

                  Vær opmærksom på, at hoften har kontakt med underlaget under hele øvelsen.

                  Gentag øvelsen 10 gange.

                   

                   

                   

                  MEDICINVEJLEDNING

                  På grund af risiko for øget blødning ved operation og maveblødning senere, skal du undgå at tage nedenstående tabletter, 14 dage før operationen:

                  Visse smertestillende midler, f.eks. Indometacin (Confortid, Indotard), acetylsalicylsyre (Magnyl, Kodimagnyl) og i nogen grad moderne gigtmidler af typen NSAID-præparater (f.eks. Brufen, Voltaren, Clotam)

                  Det gælder også den lille ”hjertemagnyl” (børnemagnyl 150 mg), som mange tager for at undgå blodpropper.

                  I samråd med din læge må du i stedet tage et af følgende præparater:

                   

                  Kodein/

                  Kodipar:

                  f.eks. 1-2 tabletter 3 gange dagligt
                  Paracetamol: tablet á 500 mg-1-2 tabletter 3-4 gange dagligt
                  Tramadol: tablet á 50 mg-1 tablet 2-3 gange dagligt

                  UNDER INDLÆGGELSEN

                  INDLÆGGELSE OG OPERATION

                  Hvis du på indkaldelsesdagen eller inden indlæggelsen har åbne sår på kroppen eller tegn på betændelse må operationen aflyses.

                  Du indlægges dagen før eller samme dag du skal opereres, og du bedes møde på afdeling O3.

                  Husk at medbringe toiletsager, medicin og et par gode, velsiddende, flade sko samt løst tøj, skråpude og stokke.

                  På afsnittet modtages du af en sygeplejerske, der viser dig rundt og informerer om afdelingens daglige rutine.

                  Sygeplejersken forklarer også, hvad der skal ske i forbindelse med operationen og under indlæggelsen i øvrigt.

                  I forbindelse med operationen får du en indsprøjtning med et blodfortyndende præparat for at undgå blodpropper. Disse indsprøjtninger skal du have 7 dage efter operationen. 
                  I forbindelse med bedøvelsen på operationsgangen kan du få beroligende medicin, så du ikke oplever noget ubehag under operationen.

                  Du kan vælge at høre musik under operationen eller slumre ved hjælp af lidt sovemedicin.

                   

                  EFTER OPERATIONEN

                  Under operationen lægger vi dræn i såret for at fjerne eventuelle blodansamlinger omkring hoften.

                  Der bliver også lagt et lille smertekatheter, hvori der bliver givet smertestillende medicin. Du kommer ud af sengen, allerede samme aften som du er opereret.

                  Når du ligger i sengen, skal du ligge på ryggen, og det opererede ben bliver støttet af en fast spredekile, så din nye hofte ikke forskubber sig.

                  Når du sidder, må du ikke bøje hoften mere end 90 grader. Du får derfor en speciel skråpude, som du skal bruge i stolen. Du låner puden med hjem og skal anvende den i alle siddesituationer i de følgende 3 måneder.

                  Det er vigtigt, at den stol, du benytter, ikke er for lav.

                  På 12.-14. dagen fjernes clipsene hos egen læge. Du kan sædvanligvis udskrives 3 dage efter operationen.

                  For at du kan blive udskrevet, skal du:

                  • kunne gå sikkert med stokke (eller andet gangredskab)
                    • selv komme ind og ud af sengen
                      • være smertedækket

                       

                      KOMPLIKATIONER

                      Som ved enhver anden operation vil der være risiko for infektion, dyb årebetændelse, blodpropper og nerveskade. Benlængdeforskel kan forekomme.

                      Vi forsøger at nedsætte risikoen ved at give penicillin, blodfortyndende medicin og få patienterne så hurtigt i gang med træning som muligt.

                       

                      OPTRÆNING 
                      (se også pjecen: "Øvelsesprogram til patienter med kunstig hofte", som udleveres ved indlæggelsen)

                      Optræningen ledes af en fysioterapeut og foregår dagligt.

                      Allerede dagen efter operationen lærer du øvelser, som fremmer åndedræt og kredsløb. Øvelserne er en ekstra sikring mod blodpropper i benene.

                      For at stimulere blodomløbet i benene er det vigtigt, at du selv mange gange om dagen vipper med fødderne, presser knæhaserne ned i sengen og strammer musklerne i balderne.

                      Du starter gangtræning første dag efter operationen med fysioterapeut og høj gangvogn. Senere får du gangstativ eller albuestokke. Træningen omfatter desuden styrketræning af musklerne, gang på trappe, siddestilling samt instruktion i, hvordan du kommer ind og ud af en seng.

                      Efter få dage kan de fleste klare selv at komme rundt.

                       

                       

                       

                       

                       

                       

                       

                       

                      HJEMME IGEN

                      For at undgå at hoften går af led, skal du i de første seks uger efter operationen tage følgende forholdsregler:

                       

                      læg i seng læg i seng

                       
                      øvelse øvelse

                      Stå ud af sengen sådan som fysioterapeuten lærte dig det på sygehuset. Sørg for at sengen har en god højde. Sov så vidt som muligt på ryggen og ikke på den raske side. Du må ligge på den opererede side, når det ikke gør ondt i hoften.

                       

                       

                       

                       

                      trappe trappe

                       
                      trappe trappe

                      Går du op ad trappe, skal du sætte det raske ben forrest.

                      Ned ad trappen skal du bruge det opererede ben først.


                       

                      skråpude

                       

                      sæt i stol

                       

                      Rejse sig fra stol
                      Rejs fra stol

                      Sid ikke i en lav stol. Brug skråpuden. Tag armene til hjælp, når du rejser og sætter dig.

                       

                       

                       

                       

                       

                       

                       

                       

                       

                      STOP!!

                       

                      kryds

                      minus

                       

                      kryds ikke

                      minus

                      Kryds aldrig benene, når du sidder.

                       

                      bøj

                      minus


                       Bøj dig aldrig forover, når du sidder. Så bøjer hoften for meget.

                       

                      Vrid ikke knæ ud

                      minus

                      Drej ikke foden indad.

                      Alle former for nedspring frarådes.

                      Sid aldrig på hug.

                       

                       

                      gå

                      Gå altid med det opererede ben lige frem.

                      Brug gangstativ eller albuestokke.

                      Pas på ved ind- og udstigning, at du ikke vrider i hoften, og sid altid på din skråpude med ryglænet lagt lidt tilbage.

                      FRA SEKS UGER TIL 3 MÅNEDER

                      Du kan nu begynde at ligge på den raske side med en god pude mellem knæene, så benene ikke krydses.

                      Du kan lægge en af albuestokkene, hvis du føler dig sikker og ikke halter.
                      Men har du brug for en stok, skal du have den på den raske side.

                      Du må føre bil, hvis du sidder på en skråpude og i øvrigt føler, at der er god kraft i det opererede ben.

                      Du må gerne benytte motionscykel, men ikke almindelig cykel før efter 3 måneder.

                      RESTEN AF LIVET

                       

                      Bøj ikke i hoften med indad drejet fod. Når du skal snøre sko, drej knæet udad.

                       

                      Bær byrder jævnt fordelt i begge hænder eller til den opererede side. Er der behov for stok, så brug den på den raske side.

                      Når du sover på den raske side, sov da altid med pude mellem ben.

                       

                      HVAD KAN DU MED EN KUNSTIG HOFTE I FREMTIDEN

                      Trods de nævnte forholdsregler kan du i vid udstrækning leve et normalt liv med din kunstige hofte.

                      Gangen bliver ofte normal. Du kan sidde og sove uden smerte. Men ekstreme belastninger bør naturligvis undgås. Fortsat muskeltræning er vigtig.

                      ARBEJDE

                      Du kan udføre almindeligt, lettere arbejde, men undlad tungere arbejde samt arbejde i sammenkrøben stilling og klatren.

                      FRITIDSAKTIVITETER

                      Kontakt sport bør undgås. Du kan cykle, svømme, spille golf, gå på jagt m.m. Badminton og tennis er hårdt ved leddet.

                      SEKSUALLIV

                      Efter 6-8 uger kan du genoptage normalt seksualliv, blot du finder en komfortabel stilling. (pjece kan rekvireres)

                      BETÆNDELSER – SØG LÆGE

                      Søg straks læge, hvis du får blærebetændelse, halsbetændelse, lungebetændelse, bylder eller andre former for betændelse.

                      Bakterierne kan via blodet, føres til den kunstige hofte og give betændelse i leddet – med risiko for, at protesen løsnes ved knoglen.
                      Der anbefales forebyggende antibiotikabehandling ved tandbehandling.

                       

                      HJEMMETRÆNING

                      For at opnå så godt et resultat som muligt er det vigtigt, at du efter udskrivelsen fortsætter med træningen hjemme.

                      Træningsprogrammet vil blive gennemgået af fysioterapeuten under indlæggelsen og udleveret til dig, inden du skal udskrives.

                      Det vil blive vurderet om der er behov for ambulant genoptræning efter udskrivelsen.
                      Der vil blive udarbejdet en genoptræningsplan og fortsat træning vil foregå i kommunen.

                       

                       

                      EGNE NOTATER

                       

                       

                       

                       

                       

                       

                       

                       

                       

                       

                       

                       

                       

                       

                       

                       

                       

                       

                       

                       

                       

                       

                       

                      MÅLESKEMA

                      Bør udfyldes og tages med til den operationsforberedende undersøgelse.

                      Patientnavn:                                                   Cpr.nr.:

                      Toilet:
                      Højde fra gulvet måles uden bræt, cm:  
                      Hvor mange cm. er der frit på hver side af toilettet, cm:

                      Seng:
                      Højden måles fra gulv til madrasoverkant, cm:
                      Sengeben - antal:
                      Runde: omkreds måles ved gulv, cm:
                      Firkantede: siderne måles ved gulv, cm:

                      Lænestol:
                      Højden måles fra gulv til sædets overkant, cm:
                      Stoleben runde: omkreds måles ved gulv, cm:
                      Stoleben firkantede: sider måles ved gulv, cm:

                      Spisestuestol:
                      Højden måles fra gulv til sædets overkant, cm:
                      Stoleben runde: omkreds måles ved gulv, cm:
                      Stoleben firkantede: sider måles ved gulv, cm:

                       

                      Kontakt til afdelingen:

                      Vedr. hjælpemidler, tlf.: 6320 1210

                      Vedr. indlæggelsen, tlf.: 6320 2026

                      Under indlæggelsen, tlf.: 6320 1272


Seneste faglige revidering: 04.04.2008


Siden er sidst opdateret: 23-09-2013 af Odense Universitetshospital.