Om OUH
Afdelinger
Odense
D - Gynækologisk Obstetrisk Afdeling
Fertilitetsklinikken
Graviditetsprøve
Blodprøven kan tages på Fertilitetsklinikken kl. 7.45. Vi ringer til jer samme dag mellem 13.30 og 14.30. og oplyser svaret. Alternativt kan I få prøven taget hos egen læge, som sender prøven til Klinisk Kemisk Afdeling på OUH. I vil da blive kontaktet af os 2-3 dage senere.
Hvis graviditetsprøven er positiv vil I få en tid til ultralysskanning ca. 3 uger senere.
Graviditetsprøven skal altid tages, også selvom du har startet blødning. Der kan godt være positiv graviditetstest og blødning samtidigt. Dette vil som regel kræve ekstra kontrolblodprøver samt ultralydskanninger.
Nogle graviditeter vil være meget kortvarige - såkaldte biokemiske og vil ende med en tidlig abort - en forsinket menstruation. Andre kan ende med en egentlig abort eller en graviditet uden for livmoderen. Du kan læse mere om graviditet uden for livmoderen her. Da disse tidlige graviditetsuheld kan være forbundet med en menstruationslignende blødning, er det vigtigt, at alle får taget graviditetsblodprøven.