Om OUH
Afdelinger
Svendborg Sygehus herunder Nyborg, Ringe og Ærø
Neurorehabiliteringen, Ringe
Velkommen til Neurorehabiliteringen
Neurorehabiliteringen er en specialafdeling i Region Syddanmark. Der er i alt 30 sengepladser fordelt på sengeafsnit R1 og R2.
Hvad er afdelingens opgave?
Det er afdelingens opgave at genoptræne voksne personer, som har pådraget sig en hjerneskade som følge af ulykke eller sygdom, f.eks. apopleksi.
Det er en væsentlig del af denne opgave at genoptræne evt. tabte eller forringede praktiske og intellektuelle færdigheder. Det er imidlertid også afdelingens opgave at støtte patienten og dennes familie i den vanskelige proces det er at skulle forholde sig til de ændrede og ofte vanskelige livsvilkår, som kan følge med en pludselig hjerneskade. Endelig er det en opgave at forberede den del af patientens rehabilitering, der skal finde sted efter udskrivelsen. Dette sidstnævnte finder sted i samarbejde med den kommune, hvor patienten har bopæl.