FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
SØG

Topfrise til forsiden på www.ouh.dk

Kemodagafsnit (kemo2 og kemo3)

Ambulatorium for medicinsk behandling af kræftsygdomme.

Ambulatoriets funktionsområde
Afsnittet er en ambulant behandlingsafdeling, som daglig modtager patienter til behandling for kræft med celledræbende medicin i et drop. Desuden gives blodtransfusion og andre blodprodukter. Den enkelte patient vil blive modtaget af en sekretær, og der vil blive lagt vægt på, at man får en bestemt kontaktsygeplejerske ved hvert fremmøde, da man ofte møder en ny læge hver gang. Afsnittet har sine egne laboranter, som både tager blodprøver og lægger drop, når der skal gives medicin gennem blodårer.

Antal besøg i gennemsnit pr. dag:  Mellem 20 og 40.

Afsnittets leder
Afdelingssygeplejerske Lene Skov

Åbnings- og telefontid
Åbningstid:
Hverdage mellem kl. 8.30 - 15.00.

Telefontid:
Hverdage mellem kl. 9.00 og 13.00 på tlf.: 6541 2959.

Væsentlige oplysninger/forholdsregler før kontakt
Skal man møde i Kemodagafsnittet til påbegyndelse af behandling med celledræbende medicin, også kaldet kemoterapi, skal man forud for dette have taget blodprøver. Er man forinden informeret om behandlingen i Afdeling R´s ambulatorium, vil der normalt blive taget blodprøve ved den lejlighed. Ved informationen får man også udleveret en Patientbog, der indeholder bl.a. skriftligt materiale om behandlingen og andre praktiske oplysninger.
Det er en god idé at medbringe denne ved hvert besøg i Kemodagafsnittet.
Det er altid en god idé at tage en person med, som nyder ens tillid.

Er du i tvivl om transportmuligheder, kontakt Grønnegården på telefon 6541 2827, inden klokken 13.00 dagen før.

Væsentlige oplysninger/forholdsregler under kontakten
Der må i forbindelse med behandling påregnes ventetider af varierende længde, da afsnittet daglig modtager flere patienter, end de fysiske rammer kan bære, og ofte flere patienter end der er personale til. Der vil være mulighed for at gå en tur i denne ventetid, blot du meddeler dette til personalet.
Mobiltelefon må gerne anvendes.

Lokale rygeforhold
Der er ikke specielle rum til rygere. Man må gerne gå udenfor Kemodagafsnittet.

Personalekategorier tilknyttet afsnittet
Der er sekretær, læger, plejepersonale og laboranter i Kemodagafsnittet.
Det vil være muligt at skabe kontakt til socialrådgiver og diætist.

Eventuelt ventelister og lignende
Der er kun få dages ventetid på start af behandling.


Siden er sidst opdateret: 23-09-2011 af Odense Universitetshospital.