Om OUH
Afdelinger
Odense
O - Ortopædkirurgisk Afdeling
Odense Universitetshospital
Specifikke fagområder(sektorer)
Skulder/albue kirurgi
Skulder/Albue kirurgi er et fagområde indenfor ISAK sektoren.
Velkommen til ISAK. Sektor for Idræt, Skulder-, Albue- og Knækirurgi, Ortopædkirurgisk Afdeling O, Odense Universitetshospital.
Vi varetager forebyggelse, diagnostik og behandling af erhvervede og medfødte sygdomme samt skader indenfor idræt, skulder-, albue og knækirurgi.
Vi er en højt specialiseret enhed, der samarbejder med en lang række andre afdelingen på Odense Universitetshospital samt i Region Syd. Vi har specielt nært samarbejde med Plastiskkirurgisk Afdeling Z, Børneafdelingen samt Fysioterapiafdelingen ved Odense Universitetshospital.
Sektoren varetager behandling af komplicerede skulder/albue lidelser og modtager patienter fra Region Syddanmark.. Sektoren har landsdelsfunktion for indsættelse af proteser i skulder-/albueled samt landsfunktion for behandling ved løsning af protesen under hensyntagen til Sundhedsstyrelsens specialevejledning.
Vi har stor ekspertise i kikkertvejledte led-operationer i skulder- og albueleddet fx. følger efter ledskred i skulderleddet, multidirektionel løshed i skulderleddet samt åben behandling af bageste udvendig løshed i albueleddet.
Sektoren varetager udredning og behandling af idrætsskader - dog fortrinsvis indenfor skulder/albue og knæ. Idrætsskader indenfor andre områder visiteres i sektoren til relevante specialer indenfor den ortopædkirurgiske afdeling. Eksempelvis varetages idræts-fod/ankel skader af idrætskyndige overlæger i fod/ankel-sektoren.
I sektoren omfatter knækirurgi al skopisk kirurgi i knæleddet samt proximale crus frakturer, der kan behandles skopisk. Envidere varetager sektoren al knæ-nær bløddelskirurgi.
En del af sektorens operationskapacitet foregår på Middelfart Sygehus i dagkirurgisk regi.