FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
SØG

Topfrise til forsiden på www.ouh.dk

Forhøjede levertal

Visitation
Patienter med vedvarende og sikkert forhøjet S-ALAT, hvor årsag og evt. interventionsmuligheder er uafklarede, kan henvises til vurdering og udredning i S-ambulatoriet.

Undersøgelser
Patienten indkaldes til en ambulant journaloptagelse, hvor der lægges vægt på følgende:

Anamnese:
arvelig disposition til leversygdom, eksposition for smitte seksuelt eller via blod med virushepatitis, kronisk sygdom som f.eks. inflammatorisk bindevævssygdom, diabetes mellitus, hjerteinsufficiens (højresidig), vægtændringer, medicinforbrug inden for de sidste 3 måneder herunder også kortvarige kure med f.eks. antibiotika, brug af naturmedicin, erhvervsanamnese med mulig eksposition for toksiner og naturligvis en detaljeret gennemgang af livstilsforbruget af alkohol.

Objektiv undersøgelse:
Højde og vægt, cirrosestigmata, hepatomegali og tegn på andre sygdomme.

Klinisk biokemi og immunologi:
Der screenes bredt for tegn på infektiøse, autoimmune, arvelige, metaboliske og toksiske leversygdomme. Med henblik på muskelsygdom, som også kan medføre transaminaseforhøjelse, kan der suppleres med S-Creatin-kinase.

Ultralydsscanning:
Undersøgelsen er ikke altid nødvendig, og ventetiden på røntgenafdelingen forlænger udredningsforløbet. Der arbejdes på at indføre undersøgelsen i S-ambulatoriet, men den kan endnu ikke tilbydes som en rutineundersøgelse på kvalificeret niveau. Et almindeligt fund er hyperekkoisk leverparenchym, som både kan være steatose og cirrose, og ved scanningen kan der ikke skelnes imellem disse to tilstande. Ved hjertesvigt kan der evt. påvises staselever med dilaterede levervener. Fokale processer (metastaser) vil ikke typisk præsentere sig med transaminasæmi, så eventuelle fund er derfor i reglen tilfældigt opdagede hæmangiomer eller fokal steatose uden klinisk betydning. Fund af fokal proces kan imidlertid give anledning til udredning med ultralydsvejledt biopsi og de dermed forbundne følgende risici og bekymringer.

Leverbiopsi:
Efter ovenstående kliniske, biokemiske, serologiske og evt. billeddiagnostiske undersøgelser vil der i de fleste tilfælde kunne gives en sandsynlig forklaring på transaminaseforhøjelsen. En restgruppe vil have uforklaret forhøjet S-ALAT. Hos disse må det vurderes om risikoen for ikke at diagnosticere en potentielt behandlelig leversygdom står mål med ubehaget og risikoen ved en leverbiopsi. Leverbiopsi kan udføres ambulant hos patienter med normal koagulation, mulighed for observation af pårørende i døgnet efter indgrebet og med bopæl i en afstand fra OUH, som muliggør hurtig indlæggelse, hvis komplikationer skulle opstå i hjemmet. Indgrebet kan kompliceres med blødning, cholascos, feber og accidentel punktur af nærliggende organer. Mortaliteten er opgjort til 0,16‰.

Behandling
Behandlingen afhænger naturligvis af, om der kan påvises en årsag til transaminaseforhøjelsen, og om den i givet fald kan og skal behandles.

Den hyppigst fundne årsag er steatose hos patienter med højt BMI, især adipositas med abdominal lokalisation. Nogle af disse patienter (måske 25%) vil have non-alkoholisk steatohepatitis (NASH), som kun kan diagnosticeres med biopsi. Tilstanden er stærkt associeret med insulinresistens (type 2 diabetes, hyperlipidæmi og hypertension), og behandlingen er som ved dette syndrom. Patienterne har en lille risiko for at udvikle cirrose.

Den næststørste gruppe viser sig at have alkoholisk leversygdom - de fleste steatose. Der foreligger ikke nødvendigvis alkoholafhængighed, men naturligvis grund til at intervenere for at nedbringe forbruget.

Nogle få vil vise sig at have specifikke leversygdomme, som kræver behandling (autoimmun hepatitis, viral hepatitis, hæmokromatose). De vil blive behandlet i S-ambulatoriet bortset fra viral hepatitis, som behandles på infektionsmedicinsk afdeling.

En restgruppe vil have transaminaseforhøjelse uden erkendelig årsag. Som en hovedregel vil dette være uden klinisk betydning og kontrol ikke indiceret.


Siden er sidst opdateret: 31-10-2011 af Odense Universitetshospital.