Om OUH
Afdelinger
Odense
F - Øre-Næse-Halskirurgisk Afdeling
Afdelingens fagprofessionelle oplysninger
Ledelse og uddannelse
| Ledelsesfunktionen ved afdelingen baserer sig på enkelte grundlæggende principper, der kompleterer hinanden. |
Målsætning:
Afdelingen skal altid have klare mål. Afdelingsledelsen vil til stadighed diskutere disse med ledergruppen og afdelingsamarbejdsudvalget (LMU).
Aktiv medvirken:
Ledere på afdeling F skal medvirke aktivt i det daglige arbejdes tilrettelæggelse og gennemførelse samt medvirke til at bringe afdelingens daglige drift i overensstemmelse med de opstillede mål.
Prioritering af ressourcer:
Alle ledere accepterer nødvendigheden af prioritering og omprioritering af ressourcer. Funktionsledere må medvirke til at bibringe forståelse for, at en sådan omfordeling nødvendigvis må finde sted af og til.
Samarbejde:
Gennem samarbejde mellem alle funktionsområderne i afdelingen og mellem medarbejderne sikres afdelingen optimal drift. Samarbejdet skal bygge på åbenhed, loyalitet, respekt og tolerance.
Information:
Ledere på alle niveauer bør til stadighed informere om forhold vedrørende funktionsområdet. Information vedrørende drift, behandling og pleje bør være tilgængeligt for medarbejdere i pågældende område.
Uddelegering:
Ledere på alle niveauer bør medvirke aktivt til uddelegering af ledelses- og arbejdsopgaver samt sikre afdelingens drift og udvikling med det formål at øge den enkelte medarbejders ansvarsfølelse og arbejdsglæde.