FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
SØG

Topfrise til forsiden på www.ouh.dk

Evidensvurdering

­

mtv portalen

MTV PORTALEN OM EVIDENSVURDERING

Links:

Hvad er en evidensvurdering?

 

Videnskabelig litteratur skal som regel evidensvurderes. At evidensvurdere vil sige at vurdere kvaliteten af den litteratur, man har fundet. Dette gør man især ved at vurdere metodeafsnittet i den enkelte artikel.

Hvordan evidensvurdere?

I en evidensvurdering vurderes hver enkelt artikels videnskabelige kvalitet. Vurderingen skal foregå udfra ensartede kriterier, der er fastsat på forhånd. Til hjælp foreligger der nationale og internationale tjeklister, der anvendes for at sikre sig, at man har taget stilling til alle aspekter af artiklen. 

Evidensvurdering på grundlag af studiedesign

En foreløbig evidensvurdering kan man i nogen grad foretage alene på grundlag af studiedesign.

Inden for den primære litteratur betragtes randomiserde kontrollerede undersøgelser som regel som rangerende højst med bedste evidens, mens ukontrollerede undersøgelser altid rangerer lavere. Kohorte studier og case control studier vil som regel rangere på et endnu lavere evidensniveau. 

Men der kan være stor forskel på for eksempel forskellige randomiserede kontrollerede undersøgelser inden for samme behandlingsområde. Der kan f.eks. være forskel på undersøgelsens omfang (stor gruppe, lille gruppe), og dårlige randomiserede kontrollerede undersøgelser kán undertiden udkonkurreres af andre undersøgelsesdesign.

Vurdering af den sekundære litteratur

Sekundær litteratur behandler anden litteratur (dvs. primær litteratur). Sekundær litteratur er f.eks. reviews og metaanalyser. Artikler inden for den sekundære litteratur skal også underkastes en grundig kvalifikationstest, f.eks. via tjekliste. 

Tjeklister på dansk

Sekretariatet for Referenceprogrammer under Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering har oversat australske tjeklister til både oversigtsartikler (reviews), metaanalyser, randomiserede kontrollerede undersøgelser, kohorte studier og case studier

PÅ OUH har en arbejdsgruppen oversat de to-leddede CASP-tjeklister fra National Health Service i England. Foruden tjeklister til vurdering af kvantitativ litteratur af både sekundær (systematic review) og primær art (randomiserede kontrollerede undersøgelser, kohorte-studier m.m.), har CASP også en tjekliste til vurdering af kvalitativ litteratur og en til vurdering af sundhedsøkonomiske studier.   

Centre for Evidence-Based Medicine i Oxford har deres egne tjeklister. Det er bl.a. de tjeklister, som det Nordiske Cochrane Center anvender. De findes endnu ikke i en dansk udgave, men den engelske kan downloades via http://www.cebm.net/

 

 


Siden er sidst opdateret: 05-12-2011 af Odense Universitetshospital.