Litteratur og litteratursøgning

MTV PORTALEN OM SUNDHEDSVIDENSKABELIG LITTERATUR OG LITTERATURSØGNING

Primær og sekundær litteratur 

Sundhedsvidenskabelig litteratur defineres efter studiedesign. Desuden sondres mellem primær, sekundær og tertiær litteratur. 

Primær, eller original, litteratur bygger på en konkret empirisk undersøgelse med en fastlagt metode. Den undersøger sit genstandsområde direkte.

Sekundær litteratur afdækker og sammenfatte de resultater, som inden for et nærmere defineret område fremgår af den primære litteratur. 

Sekundær litteratur, først og fremmest reviews (oversigtsartikler), behandler primærlitteraturen, undertiden - i metaanalysen - via statistiske metoder.

Tertiær litteratur er den litteratur, der bibliografisk registrerer primær og sekundær litteratur, f.eks. bibliografiske oversigtsværker og databaser. 

Videnskabelige tidsskrifter

Sundhedsvidenskabelig litteratur består først og fremmest af artikler fra især engelsksprogede videnskabelige tidsskrifter. Viden, erfaringer og resultater udveksles globalt.

Mængden af national litteratur er betydelig mindre, idet væsentlige sundhedsvidenskabelige resultater så godt som altid publiceres i internationale tidsskrifter.

Søgeområde  

En litteratursøgning må gøre sit søgeområde klart og bl.a. beslutte sig for generaliseringsgraden af sin søgning. Skal der søges bredt eller snævert, udefineret (= sensitiv søgning) eller defineret? (= specifik søgning).

Jo bredere søgning, desto flere resultater. Men mange resultater betyder ofte også uoverskuelighed og en del ubrugeligt materiale, såkaldt "støj". 

MeSH-termer

En begrænsning af søgningen i f.eks. PubMed kan ske via MeSH-databasen.

MeSH betyder Medical Subject Headings og er en kategorisering af artikler inden for emnebestemte områder. 

Ved at bruge MeSH-termer kan søgningen præciseres, og den kan kobles med forskellige Limit-funktioner (= afgræsninger), f.eks. når der søges litteratur af en bestemt publikationstype eller på et bestemt sprog eller/og af en bestemt forfatter. 

Det faglige niveau - og evidensen - afhænger ofte af publikationstypen. Der må desuden sondres skarpt mellem populærvidenskab og formidlingslitteratur på den ene side, og eksakt naturvidenskabelig litteratur på den anden. 

Eksakte fag er f.eks. fysiologi, farmakologi og immunologi. Mindre eksakte fag, hvor man ofte kan finde en stor, videnskabelig litteraturmængde i de danske og andre nordiske databaser, er sundhedsvidenskabelige fag med en orientering mod humaniora og samfundsvidenskab, f.eks. almen medicin, arbejds- og socialmedicin.