FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
SØG

Topfrise til forsiden på www.ouh.dk

T5 - Sengeafsnit

T5 - Sengeafsnit

Hvem indlægges her?
Voksne patienter til udredning og behandling af lidelser i lunger og spiserør. Patienter, der skal opereres for svulster i lungerne (godartede og ondartede) samt patienter med sammenklappede lunger.

Patienter som skal have foretaget undersøgelse af pulsårerne (a-grafi) med henblik på senere karkirurgisk operation. Samt patienter, der skal have foretaget karkirurgiske indgreb på grund af åreforkalkning. 

Før indlæggelse - væsentlige oplysninger/forholdsregler
Patienter til T5 modtager en skriftlig indkaldelse, hvor mødetid og –sted for indlæggelse oplyses.
Patienterne skal medbringe vanlig medicin.

Under indlæggelse - væsentlige oplysninger/forholdsregler
Patienter modtages på T5 på indlæggelsesdagen, hvor de informeres og forberedes til operation.
Under indlæggelsen modtager patienterne fuld forplejning. Der udleveres hospitalstøj, men ikke toiletartikler. Patienterne er velkomne til også at benytte eget tøj. Det anbefales, at der medbringes så lidt bagage som muligt. Der kan med fordel medbringes:

  • Morgenkåbe/løstsiddende tøj/let tøj
  • Toiletartikler
  • Godt fodtøj til indendørs brug
  • Læsestof

Enkelte patienter vil blive tilbudt overnatning på patienthotellet.

Pårørende kan leje værelse på Patienthotellet. Kontakt skal formidles via personalet på sengeafsnittet.
Patienterne er velkomne til at forlade afsnittet efter aftale med plejepersonalet.

Kontaktperson
Du vil i forbindelse med indlæggelsen få tildelt en kontaktlæge.

Kontakt til indlagte patienter
Mobiltelefon er tilladt i afsnittet.
Der er mulighed for at benytte afsnittets patienttelefon 2979 6693. I de tilfælde opfordrer vi til, at pårørende ringer op til afsnittets telefonnummer, så sørger personalet for, at telefonen bliver givet til den rette patient.

Udskrivelse
Hjemtransport sker efter gældende regler.
Ved behov for hjemmehjælp, hjemmepleje mm. efter udskrivelse formidler afsnittets personale kontakten.
Patienter, der har været i fuld bedøvelse, må ikke selv køre hjem samme dag.

Lokale rygeforhold
Der er rygeforbud på hospitalet.

Åbningstid
Hele døgnet.

 


Siden er sidst opdateret: 15-12-2011 af Odense Universitetshospital.