Om OUH
Afdelinger
Odense
R - Onkologisk Afdeling
Generelle oplysninger om afdelingen
R3 - sengeafsnit
Afsnit for patienter med kræftsygdomme i hoved-halsområdet, lungekræft, brystkræft samt malignt melanom.
Afsnittets funktionsområde
På R3 plejes og behandles mennesker med kræft i hoved-halsområdet, lungekræft, brystkræft samt malignt melanom.
Inden man begynder behandling, kommer man til forskellige undersøgelser for at se, hvor sygdommen sidder i kroppen, hvis det ikke allerede er konstateret.
Der gives celledræbende medicin kaldet kemoterapi, hormonbehandling og/eller strålebehandling. Afdelingen giver også lindrende behandling i form af for eksempel smertestillende medicin.
Antal driftssenge: 19 sengepladser samt akutmodtagelse, der har åbent kl. 8.00-15.00
Afsnittets leder
Afdelingssygeplejerske Anette Kristensen
Besøgstid:
Der er fri besøgstid, dog kl. 12.00-14.00 samt om aftenen efter kl. 20.00 kun efter aftale.
Åbningstid:
Afsnit R3 har åbent hele døgnet.
Telefontid:
Afsnittet kan kontaktes på alle tider af døgnet på tlf. 6541 2963. Er man udskrevet fra afdelingen, kontakt da patientforløbsvejleder Susanne Sejersen tlf. 6541 4504 kl. 8.00-15.00, onsdag dog først fra kl. 9.00.
Før indlæggelse
Sammen med tidspunkt for indlæggelse sendes en folder, der handler om afsnit R3.
Det kan være en støtte at have en pårørende med ved indlæggelsen, men man kan dog ikke regne med at man kan få en fuldstændig orientering om det videre forløb den første dag. Der skal ofte foretages nogle undersøgelser først, før en plan kan udfærdiges.
I almindelighed er det en god idé at medbringe toiletsager, eventuelt medicin og/eller en medicinliste samt en morgenkåbe.
Under indlæggelse
Det kan blive aktuelt, under et indlæggelsesforløb, at nogle overnatninger sker på Patienthotellet, hvis man kan klare sig selv.
I afsnittet er man velkommen til at benytte eget tøj. Afsnittet har et lille køleskab og en kaffemaskine til fri afbenyttelse.
Man er velkommen til at medbringe mobiltelefon og MP3-afspiller eller lignende. Der er radio og TV på alle stuer.
Hvis situationen tillader det, er man velkommen til at forlade afsnittet,ligesom man gerne må sove hjemme, tal med personalet om det.
Hver onsdag kommer sygehuspræsten og tilbyder en samtale med alle, der er indlagt. Der er gudstjeneste i Kirkesalen hver søndag - dette transmitteres også i radioen.
Der kommer regelmæssigt en bibliotekar på afsnittet og der forefindes et informationscenter på hospitalet, hvor forskelligt kan lånes.
Særlige forhold i løbet af døgnet
Der serveres mad kl. ca. 7.30-8.00, 11.30-12.00 og 17.30-18.00.
Stuegang afholdes fra kl. ca. 9.30. På stuegang tilstræbes, at man er alene med lægen og sygeplejersken på stuen. Det er skiftende læger, der går stuegang.
Det tilstræbes, at man ved genindlæggelse møder det samme plejepersonale som tidligere.
Kontakt til indlagte patienter
Ring først til afsnit R3 (telefon 6541 2963) og bed personalet om at få patienttelefonen sat ind til den person, man ønsker at tale med. Ring op efter et par minutter.
Personale tilknyttet afsnittet
Fast personale er læger, plejepersonale, sekretærer og serviceassistenter.
Personale, der er i afsnittet under uddannelse: Elever og studerende indenfor sundhedsvæsenet.
Overlæger:
M-team: Ann Knoop, Mette Møller Nielsen og Søren Cold
H-team: Lars Bastholt, Jørgen Johansen, Jesper Eriksen og Niels Gyldenkerne
T-team : Olfred Hansen, Peter Sørensen, Karin Holmskov Hansen
Ud over de ti overlæger er der knyttet afdelingslæger til afsnittet
Rygeforhold
Det er ikke tilladt at ryge.
Eventuelt ventelister
Der kan forekomme op til 14 dages ventetid til indlæggelse. Dette kan naturligvis være afhængig af, hvordan patienten har det.
Andre oplysninger
Afsnit R3 består af en jodstue, fire enestuer og resten af stuerne er med to senge. Der er bad og toilet til næsten alle stuerne. Klik her for at se foto af enestue og en to sengsstue.