Afsnit F2
Øre-næse-halsafdeling
Oto-rhino-laryngologisk afdeling
Afsnittets funktionsområde
Indlæggelse af voksne patienter, der kræver overvågning og pleje i forbindelse med operative indgreb i øre-, næse- og halsområdet samt kæbekirurgiske indgreb.
Børn under 14 år indlægges på børnekirurgisk afsnit H7.
Kvalificeret og individuel pleje via kontaktpersonsystem.
Godt tværfagligt samarbejde.
Sygeplejepersonalet består af personale med mange års erfaring og forholdsvis nyuddannede med ny teoretisk viden indenfor sygeplejen.
Vi er en afdeling i stadig fremdrift og holder af at udvikle os indenfor vores fag.
Antal driftssenge: 20 senge + 4 senge til ambulant kirurgiske patienter.
Afsnittets ledere
Afdelingssygeplejerske
Bente Knudsen
Stedfortræder for afdelingssygeplejerske
Christina Jonsen Viita
Besøgstider, åbningstider, telefontid
Besøgstid:
Hele dagen, dog ikke mellem kl. 12.00 - 14.00.
Åbningstid:
Døgnåbent.
Telefontid:
Hele døgnet.
Før indlæggelse - væsentlige oplysninger/forholdsregler
Mange patienter er inden indlæggelsen forundersøgt i øre-, næse- og halsambulatoriet, hvilket vil sige, at der er foretaget lægeundersøgelse, evt. narkoselægetilsyn samt samtale med patientens kontaktsygeplejerske på sengeafdelingen om indlæggelsesforløbet.
Ved indlæggelsen bedes man medbringe toiletartikler og hjemmesko samt evt. medicin.
Det er muligt at ringe til afdelingen og få tilsendt informationsmateriale om de fleste forløb.
Under indlæggelse - væsentlige oplysninger/forholdsregler
På indlæggelsesdagen skal man påregne nogen ventetid ind imellem undersøgelserne og samtalerne.
Der er mulighed for at bo på Patienthotellet, hvis ikke sygdom/behandling kræver observation fra plejepersonalet.
Morgenmad serveres kl. 7.30. Frokost serveres kl. 11.45. Aftensmad serveres kl. 17.30. Der er hele dagen mulighed for kolde drikke.
Der serveres endvidere kaffe/te med kage om eftermiddagen samt aftenkaffe/te med sandwich.
Der må i afdelingen benyttes mobiltelefon. Der forefindes TV på alle sengestuer. Afdelingen råder desuden over et TV/video, som kan transporteres rundt på alle stuer efter behov. Der er i afdelingen opholdsstuer for patienter og pårørende. Man må medbringe eget eller lejet TV/video.
Særlige forhold i løbet af døgnet
Plejeformen er kontaktsystemet, hvor patienten får tildelt 1-2 kontaktlæger og kontaktsygeplejersker, som vil følge patienten under hele indlæggelsesforløbet og ved evt. ambulante kontroller.
Det tilstræbes at patientens kontaktlæge, på hverdage vil tilse patienten i tidsrummet 08.30-12.00.
Kontakt til indlagte patienter, evt. patienttelefonnummer
Telefonisk kontakt til indlagte patienter
Telefonen passes af oppegående patienter.
Man kan også kontakte afdelingens personale på tlf. 6541 2802. De vil så sørge for, at patienten får telefonen bragt ind.
Patienttelefon: 6614 9029
Personalekategorier tilknyttet afsnittet
Læger
Specialtandlæger
Tandlæger
Sygeplejersker
Social- og sundhedsassistenter
Sygehjælpere
Lægesekretærer
Lægesekretærelever
Sygeplejestuderende i alle semestre
Social- og sundhedsassistent-elever
Serviceassistent
Lokale rygeforhold
Der er rygeforbud på OUH.