Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Topfrise til forsiden på www.ouh.dk

Vedtægter

OVERLÆGERÅDETS VEDTÆGTER

  ved

OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

 

§ 1
 

Stk. 1: Overlægerådet ved OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus repræsenterer Overlægeforsamlingen, der består af samtlige overlæger og overtandlæger med tjeneste ved Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus.

Stk. 2: Overlægerådets opgave er at yde lægelig rådgivning i sager af almen betydning for patientundersøgelse og behandling, forskning samt undervisning. Desuden behandler Overlægerådet sager vedrørende sygehusets overordnede drift og udvikling, herunder også internt og eksternt samarbejde.

Stk. 3: Medlemmerne bidrager til rådets arbejde ud fra et personligt helhedssyn og uden binding til særinteresser.

§ 2 

Stk. 1: Overlægerådet består af 12 medlemmer. Heraf vælges 10 medlemmer fra matriklen i Odense og to medlemmer fra matriklen i Svendborg. Der tilstræbes repræsentation fra gruppen af ledende overlæger og overlæger ansat ved Klinisk Institut.

Stk. 2: Overlægerådets daglige ledelse udgøres af formandskabet, der foruden formanden består af næstformand og sekretær.

Stk. 3: De tre FAS-repræsentanter fra OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus samt Psykiatrien er associerede til Overlægerådet.

Stk. 4: Alle afdelinger på OUH er repræsenteret med en ambassadør udpeget efter eget valg. Ambassadørerne har møde- og taleret, men ikke stemmeret. Yngre læger inklusiv afdelingslægerne repræsenteres i Overlægerådet ved to observatører med møde- og taleret, men ikke stemmeret.

 

§ 3

Stk. 1: Overlægerådets medlemmer vælges for to år ad gangen med mulighed for genvalg.

Stk. 2: Valgene afholdes ordentligvis i oktober måned i ulige år.

Stk. 3: Formanden og næstformanden vælges blandt rådets medlemmer for to år ad gangen med mulighed for genvalg.

Stk. 4: Kandidater til valgene opstilles efter skriftlig indkaldelse af forslag til kandidater med mindst to ugers varsel. I fald flere kandidater melder sig, skal der afholdes valgmøde.

Stk. 5: Valget foregår ved skriftlig, hemmelig afstemning blandt samtlige medlemmer af Overlægeforsamlingen.

Afstemning foregår ved hjælp af stemmesedler, der udsendes af en af Overlægerådet nedsat valgkomité, og som returneres inden 14 dage.

Stk. 6: I tilfælde hvor tilslutningen svarer til antallet af medlemmer i rådet, er alle automatisk valgt, og der udsendes ikke stemmesedler.

Stk. 7: Valg sker ved simpel majoritet. I tilfælde af stemmelighed afgøres rækkefølgen ved lodtrækning. Den person, der opnår det højeste stemmetal uden at opnå valg, er suppleant.

Stk. 8: I tilfælde af at et ordinært medlem af Overlægerådet fratræder, indtræder suppleanten fra pågældende valgområde frem til næste ordinære valg. 

Stk. 9: Valg uden for valgterminen skal foretages, hvis mindst 1/3 af Overlægeforsamlingens medlemmer stiller krav herom.

 

§ 4

Stk. 1: Overlægerådets legater uddeles i henhold til legaternes fundatser - typisk en gang årligt.

Stk. 2: Administration af Overlægerådets legater inklusiv uddeling varetages af formanden for legatudvalget sammen med formandskabet.

Stk. 3: Overlægerådet udpeger formanden for legatudvalget ved simpelt flertal. Det er ikke et krav, at formanden for legatudvalget skal være medlem af Overlægerådet.

 

§ 5
 

Stk. 1: Overlægerådet afholder almindeligvis møde én gang om måneden undtagen i juli og august.

Mødeindkaldelse udsendes fra formandskabet med mindst en uges varsel, ledsaget af en dagsorden.

Stk. 2: Møderne ledes af formanden eller i dennes forfald af næstformanden.

Stk. 3: Sager der ønskes til afstemning, afgøres ved simpelt stemmeflertal blandt de tilstedeværende. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Der kan kun stemmes om sager, der har været anført på dagsordenen.

Stk. 4: Såfremt et medlem ønsker det, skal sagen sendes til skriftlig afstemning blandt alle rådets medlemmer. Afstemningen afgøres ved simpelt stemmeflertal.

Stk. 5: Ekstraordinære møder kan afholdes med kort varsel, såfremt et medlem ønsker et presserende emne behandlet.

Stk. 6: Sekretæren udfærdiger og fremsender beslutningsreferat fra samtlige møder til Overlægerådet.

Det godkendte referatet offentliggøres på rådets hjemmeside.

Stk. 7: Overlægeforsamlingen orienteres om overlægerådsdrøftelser og overvejelser ved et nyhedsbrev ad hoc, der rundsendes af formanden samt via hjemmesiden.

 

§ 6

 

Stk.1: Overlægeforsamlingen kan indkaldes til overordnet drøftelse og orientering vedrørende overlægerådets aktiviteter eller i forbindelse med temadiskussioner.

Stk. 2: Mindst ti medlemmer af Overlægeforsamlingen kan forlange denne indkaldt til drøftelse.

Stk. 3: Overlægeforsamlingens medlemmer betaler et årligt kontingent, der fastsættes af Overlægerådet og fratrækkes månedsvis i lønnen, p.t. 10 kr. pr. mdr. pr. overlæge.

 

§ 7

Stk. 1: Vedtægtsændringer for Overlægerådet kræver, at der ved urafstemning blandt Overlægeforsamlingens medlemmer er mindst 2/3 majoritet herfor blandt de afgivne stemmer.

 

Vedtaget den 4. oktober 2016

På Overlægerådets vegne

Lars Henrik Frich

Formand


Siden er sidst opdateret: 04-10-2016 af Odense Universitetshospital.