Om OUH
Afdelinger
Svendborg Sygehus herunder Nyborg, Ringe og Ærø
O - Ortopædkirurgisk Afdeling, Svendborg Sygehus
Velkommen til Ortopædkirurgisk Afdeling O, Svendborg Sygehus
Ortopædkirurgisk Afdeling O tager imod patienter fra et område af Sydfyn med ca. 200.000 indbyggere. Afdelingen varetager sårbehandling og klassiske knogleoperationer, herunder operationer i knæ, hofte og skulder samt artroskopisk kirurgi (kikkertoperation af led).
Afdelingen råder over en sengeafdeling opdelt i 2 afsnit, O1 og O2, samt et ortopædkirurgisk ambulatorium
Vi har tilknyttet knoglebanksfaciliteter for de patienter der har behov for dette.
Sengeafdeling O1 i Svendborg er primært forbeholdt til akutte patienter og patienter med sår og infektioner.
Der er etableret et diabetisk fodsårteam i samarbejde med Medicinsk Afdeling M.
Sårambulatoriet er tilknyttet dette afsnit.
På sengeafdeling O2 i Svendborg indlægges alloplastikpatienter der skal have skiftet hofte-, knæ- eller skulderled.
Patienterne har mulighed for besøg af bandagist og skomager.
|
Venlig hilsen Afdelingsledelsen |
|
Er du patient, kan du ved at klikke på afdelingens patientoplysninger finde yderligere information.
Er du fagprofessionel, kan du ved at klikke på afdelingens fagprofessionelle oplysninger finde yderligere information.
Søger du generelle oplysninger om afdelingen, kan du ved at klikke på generelle oplysninger om afdelingen finde yderligere information.
Vi håber, at vores hjemmeside har givet dig svar på dine spørgsmål.
I modsat fald eller hvis du har forslag til, hvordan vores hjemmeside kan blive bedre, er du meget velkommen til at sende en mail til webudvalget, som løbende udvikler og opdaterer afdelingens internet.
Nøgletal:
Antal senge: 32
Ambulante patienter/år: 22.000
Indlagte patienter/år: 2.900