Dette er tekstversionen af Tak for det gode samarbejde i 2019
Klik her for at komme til den grafiske version af Tak for det gode samarbejde i 2019

Forside - Læs op - Sitemap


Tak for det gode samarbejde i 2019


God jul, grantræ, praksisnyt

 

2019 er ved at rinde ud. På OUH ser vi tilbage på et år med fokus på forbedring af sammenhæng i behandlingsforløbene og besøg hos fynske lægepraksis. Men samtidigt med ser vi også med forventning frem mod samarbejdet i det nye år. Hermed årets julehilsen fra OUH ved lægefaglig direktør Peder Jest til alle OUH PraksisNyts læsere.

 

- Vi ser med glæde tilbage på året 2019, hvor vi sammen har fokuseret på at skabe sammenhæng i behandlingsforløbene og forbedre vores tilbud så tæt på borgerne og patienterne som muligt. Det har også været et år, hvor vi har sået frø til at udvide og tilpasse arbejdet. Bl.a. ved at vi har været på besøg i en række fynske lægepraksisser. Her har vi fået værdifulde tilbagemeldinger på, hvad vi på OUH kan gøre for at understøtte jer i varetagelsen af vores fælles patienters ve og vel.

 

- Med det nye års kommen ser vi på Odense Universitetshospital, Svendborg Sygehus, Nyborg Sygehus og Ærø Sygehus frem til at fortsætte vores fælles indsatser for at skabe endnu mere sømløse overgange mellem sygehusets specialister og borgerens hjem. Samtidigt lægger vi på OUH planer for, hvordan vi vil tage os af patienterne i 2023, når vi tager en ny hospitalsbygning i brug i Odense.

 

-Vi takker jer alle for det forgangne år og glæder os til vores videre samarbejde i det nye år.

 

-Du og dine nærmeste ønskes en glædelig jul og et godt nytår.

 

Med venlige hilsner

 

Lægefaglig direktør Peder Jest

  




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk