Dette er tekstversionen af 110.000 kr. til forskning i gigt
Klik her for at komme til den grafiske version af 110.000 kr. til forskning i gigt

Forside - Læs op - Sitemap


110.000 kr. til forskning i gigt


Morten

Afdelingslæge, postdoc Morten Rune Blichfeldt-Eckhardt, Anæstesiologisk Afdeling V, Odense Universitetshospital har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget 110.000 kr. til projektet ’Biomarkers of Chronic Pain: Signs of a Central neuroinflammation’.

Mere end 20 % af den voksne befolkning i Danmark lever med kroniske smerter. Hos en væsentlig del medfører det nedsat funktionsniveau, arbejdsevne, social aktivitet og generelt forringet livskvalitet. Det er en udbredt teori, at mange kroniske smertetilstande, bl.a. fibromyalgi, skyldes ’central sensibilisering’, hvor nerver i rygmarven er ”overfølsomme”. Det vil sige, at påvirkninger, som normalt ikke er smertefulde, fremkalder en smertefuld oplevelse. En mulig forklaring er en særlig aktivering af immunsystemet omkring rygmarvens celler, som påvirker nervernes følsomhed. Fra dyreforsøg er denne sammenhæng veldokumenteret. Hvis der kan påvises en tilsvarende sammenhæng hos mennesker, vil det være banebrydende og dramatisk ændre på forståelsen af kroniske smerter. Mennesker med smerter, der hidtil har været anset for uforklarlige, kan potentielt få en fysiologisk forklaring, og det vil, potentielt, være muligt at udvikle bedre og mere målrettede behandlingsmetoder.

Projektet forventes afsluttet ved udgangen af 2019.  




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk