Dette er tekstversionen af Frygt for knogletab i forbindelse med kemoterapi til brystkræftpatienter er ubegrundet
Klik her for at komme til den grafiske version af Frygt for knogletab i forbindelse med kemoterapi til brystkræftpatienter er ubegrundet

Forside - Læs op - Sitemap


Frygt for knogletab i forbindelse med kemoterapi til brystkræftpatienter er ubegrundet


Kemoterapi og den medicinske behandling, der gives til kvinder med brystkræft, har været mistænkt for at udgøre en risiko for, at kvinden i kemoterapiforløbet taber knoglemasse. Men en undersøgelse viser nu, at denne frygt er ubegrundet.

Brystkræft er den hyppigste form for kræft hos kvinder. I Danmark bliver ca. hver 9. kvinde ramt af brystkræft, og risikoen stiger med alderen. Mere end 90 % af brystkræftpatienter med tidlig-stadie brystkræft tilbydes idag en medicinsk efterbehandling med bl.a. kemoterapi, antihormon behandling og antistof -behandling afhængig af tumorens karakteristika. Da mere end 80 % af brystkræftpatienterne forventes at være i live 10 år efter diagnosen, er det vigtigt at fokusere på potentielle senbivirkninger til kræftbehandlingen. Det kan f.eks. være behandlingsinduceret knogletab med risiko for osteoporose, eller knogleskørhed, som det hedder i folkemunde.

Denne sammenhæng har læge, PhD Carina Ørts Christensen især interesseret sig for, og hun har på Onkologisk afdeling R på Odense Universitetshospital netop afsluttet en større undersøgelse af brystkræftbehandlede kvinders risiko for at udvikle osteoporose i forbindelse med kemoterapi.

Osteoporose er en skeletsygdom karakteriseret ved nedsat knoglemasse. Det nedsætter knoglens styrke og dermed øges risikoen for frakturer. I forbindelse med kemoterapien får kvinden høje doser af binyrebarkhormon (prednisolon), som kan medføre tab af kvindens knoglemineral indhold, også kaldet BMD. 

- Under behandlingen med kemoterapi giver vi blandt andet kvinderne relativt høje doser af prednisolon for at modvirke kvalme, opkastninger samt allergiske reaktioner. Vi var bekymrede for, om prednisolon ville forårsage et tab i knoglemineral indholdet, som kunne føre til osteoporose, fortæller Carina Ørts Christensen.


Carinas studie blev gennemført i perioden fra 2013 til 2015 hvor 97 brystkræftpatienter fik foretaget en DXA scanning (scanning af knoglerne som måler kalkindholdet). I et samarbejde med Osteoporoseklinikken, Endokrinologisk Afdeling M på Odense Universitetshospital blev DXA scanningen udført henholdsvis inden opstart samt efter afsluttet kemoterapi.  Overraskende viste det sig, at kvinderne ikke havde tabt knoglemasse, men derimod havde signifikante stigninger i både lænd og hofte.

- Det overraskede os naturligvis, men skyldes formentlig at prednisolon ikke bliver givet kontinuerligt, men derimod kun i få dage i forbindelse med den enkelte serie kemoterapi. Derudover skyldes stigningen i kvindernes kalkindhold i knoglerne højst sandsynligt, at langt størstedelen af dem påbegyndte et dagligt kosttilskud af kalk og D-vitamin, hvilket vi fra lægelig side havde anbefalet dem at tage, siger Carina Ørts Christensen.


En del af kvinderne vil dog på sigt alligevel opleve et større eller mindre knogletab, idet kemoterapi kan udslukke kvindens æggestokkefunktion og dermed bringe kvinder, som på diagnosetidspunktet endnu ikke er gået i overgangsalder, i en medicinsk forårsaget overgangsalder. Derudover har ca. 80 % af kvinderne en østrogenfølsom tumor, der behandles medicinsk med antihormon. En velkendt bivirkning til denne behandling er netop tab af knoglemineralindhold.

- Vi ved, at en stor del af kvinderne, som på diagnosetidspunktet menstruerede, vil gå i overgangsalder efter afsluttet kemoterapi. Det kan give et tab i BMD på op til 7 % indenfor det første år. Det er vigtigt for denne gruppe af kvinder at få lavet opfølgende DXA scanninger med nogle års mellemrum afhængigt af kvindens menopausestatus, medicinske behandling og BMD, siger Carina Ørts Christensen.


Indførelsen af mammografi screening på nationalt plan i 2007 har bevirket, at brystkræft ofte opdages på et tidligt stadie. Overlevelsesgraden er høj blandt denne patientgruppe, hvilket skal ses i lyset af bedre behandlinger og kombinationer af behandlinger. Der er derfor stor fokus på kvindes livskvalitet efter kræftbehandlingen og her er det vigtigt at forske i eventuelle senbivirkninger, mener Carina Ørts Christensen.

- Med resultatet af mit studie er det rart, at vi nu kan fortælle kvinderne, at selve behandlingen med binyrebarkhormon i forbindelse med kemoterapi ikke øger deres risiko for knogletab. De er jo hårdt ramt i forvejen i forhold til de mange bivirkninger, som vi udsætter dem for med behandlingen. Det er vigtigt at helbrede og behandle patienterne for deres kræft, men det er også vigtigt at sikre, at disse kvinder får et så godt liv som muligt efter kræftforløbet. Det betyder, at vi skal fortsætte med at forske i potentielle senfølger, slutter Carina Ørts Christensen.


 

MERE AT VIDE? 

Til artikel

Res.læge.hov.ud
Carina Ørts Christensen
Onkologisk Afdeling R
Carina.Oerts.christensen@rsyd.dk
 


 /Helle Fjord Larsen




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk