Dette er tekstversionen af Ingen beslutning om dig uden dig
Klik her for at komme til den grafiske version af Ingen beslutning om dig uden dig

Forside - Læs op - Sitemap


Ingen beslutning om dig uden dig


Mette Kartoft HCA

Udviklingssygeplejerske og ph.d. Mette K. Kaltoft mener, at vi bliver bedre til at vurdere både eget helbred og kroppens funktioner, hvis vi lærer det fra barnsben. Som et godt eksempel henviser hun til hcand.dk, der i aktiv øjenhøjde med de 3-7 årige åbner døre for viden.


Skal man sige ja eller nej til medicin, behandling eller operation? En beslutning bør altid inddrage patienternes viden og erfaring med deres sygdom, bivirkninger, livskvalitet og livsstil, mener udviklingssygeplejerske og ph.d. Mette K. Kaltoft.

Mette K. Kaltofts hjerte banker for tydelighed og gennemsigtighed i sundhedsvæsenet, og hun mener, patienterne skal høres i langt højere grad, end tilfældet er i dag. Og hun ser gerne, at det informerede samtykke, som patienterne i dag træffer beslutning ud fra, ændres til ’Ingen beslutning om dig uden dig.’
– Vi kræver meget af patienterne. De skal træffe beslutning om at tage en bestemt slags medicin, de skal give informeret samtykke til forskellige undersøgelser og muligvis operation. Og patienterne er afhængige af deres læges anbefaling. Jeg forsker i en metode, der kan kvalificere en konsultation og klæde de sundhedsprofessionelle langt bedre på med viden om, hvad der er vigtigt for den enkelte.

Stort ansvar på patienternes skuldre
Patienterne er langt mere end deres sygdom, og der hviler et stort ansvar på deres skuldre, når de skal træffe beslutning om, hvorvidt de skal sige ja til behandling. Er timingen den rigtige, har de kræfterne til at gennemgå en operation, hvad mener deres partner, hvordan er deres psykiske og fysiske tilstand?
– Svar på de spørgsmål og mange flere er relevant at vurdere i forbindelse med anbefaling af behandlingen, fastslår Mette K. Kaltoft.
– Alle gør deres bedste, det er jeg ikke i tvivl om. Vi har specialister på alle områder, der ved en masse om den pågældende sygdom, og hvordan den behandles. Men set fra min vinkel mangler vi en analyse af, hvordan kvaliteten af den samlede behandling forventes at blive på kort og længere sigt.
Det, mener Mette K. Kaltoft, afhænger dels af de sundhedsfagliges viden og erfaring, dels deres evne til at adskille den dokumenterede- og erfaringsbaserede viden fra personlige værdier og præferencer.

Sundhed.dk kan være platform
Et enkelt skærmbillede kan være midlet til at indsamle og udveksle erfaringsbaseret viden over tid. Og Mette K. Kaltoft mener, at vi i Danmark allerede har et godt fundament.
– Alle borgere kan læse deres journaler og se, hvornår de har været på hvilken sygehusafdeling, men vi kan ikke selv tilføje oplysninger. Det vil kunne lade sig gøre ved at integrere et ’beslutningsmodul’ på sundhed.dk, hvor alle parter kan komme til orde.
De patienter, der deltog i Mette K. Kaltofts ph.d.-projekt, kunne logge sig ind på en fælles interaktiv platform ’Min Beslutningspakke’ som forberedelse til en samtale med deres speciallæge.
– De krydser af i felterne både før og efter konsultationen. De angiver graden af sygdomsbyrde og forholder sig også til livskvalitet og livsstil – emner, hvor de er eksperterne.  Ligeledes giver lægen sin vurdering, og det samlede resultat er oplagt at tage udgangspunkt i ved næste samtale, siger Mette K. Kaltoft, der mener, at patientens egne synspunkter altid bør indgå i en beslutningsanalyse som en ’second opnion’ for lægen.

Vil vi leve længe eller godt?
Hvad vil vi udsætte os selv for, og hvad betyder noget for os: At leve længe eller at leve godt, spørger Mette K. Kaltoft.
– Vi ser problematikken hos bl.a. patienter med kræft, der har været gennem en barsk behandling. Nogle af dem kommer på et tidspunkt frem til, at nu kan de ikke mere. Måske skulle og kunne den beslutning have været truffet langt tidligere ud fra et både personligt og sundhedsfagligt standpunkt.
Aktuelt er medicinudgifter og besparelser på den politiske dagsorden, og Mette K. Kaltoft vurderer, at en ’beslutningsskabelon’ i sig selv vil resultere i større bevidsthed om beslutningsprocesser; en viden, som kan gøre det nemmere at prioritere midlerne i fremtiden.  
De indsamlede data kan i anonymiseret form indgå i en database, der kan tilføre værdifuld information til alle de forskningsprojekter, der traditionelt involverer et fåtal af patienter.
– Sundhedsvæsenet får dermed et bedre grundlag for at vurdere, hvad der gavner, og hvad der ikke gør det. Men den primære baggrund for min forskning er, at alle borgere skal have mulighed for selv at bidrage med en vurdering af, hvad der er godt eller skidt for dem – det må ikke være systemet, der bestemmer for os.

FAKTA

Fælles beslutningsstøtte – bedre beslutningskvalitet’ er den danske overskrift på ph.d. Mette K. Kaltofts forskningsprojekt. Hun er udviklingssygeplejerske på Medicinsk Afdeling, OUH Svendborg, ph.d. Hun har udført de kliniske studier i London og Sydney i samarbejde med patienter, der lider af kronisk tarmbetændelse samt Colitis-Crohn Foreningen i Danmark.

Den australske del af projektet har blandt andet bidraget til følgende sites:
http://www.cafeannalisa.org.uk
http://healthedecisions.org.au
 


MERE AT VIDE? 

Mette Kartoft
Udviklingssygeplejerske, ph.d. Mette K. Kaltoft, Medicinsk Afdeling M, OUH Svendborg
Mail: Mette.kjer.kaltoft@rsyd.dk Telefon: 2729 1123
 

 /Helene Dambo




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk