Dette er tekstversionen af Skjoldbruskkirtelkræft
Klik her for at komme til den grafiske version af Skjoldbruskkirtelkræft

Forside - Læs op - Sitemap


Skjoldbruskkirtelkræft


Skjoldbruskkirtelkræft

Behandling af patienter med skjoldbruskkirtelkræft sker i samarbejde med patologer og hovedhalskirurger, som har henvist patienterne.

Behandlingen på Onkologisk Afdeling R er i international topklasse, og behandlingen koordineres med de øvrige onkologiske afdelinger i Danmark.

En del patienter behandles i kliniske forsøg. Til alle kliniske forsøg er der knyttet en projektsygeplejerske, som er ansat i vores kliniske forskningsenhed (KFE).

Tværfagligt samarbejde

Efter afsluttet kirurgisk behandling vil der hos de fleste patienter med skjoldbruskkirtelkræft være behov for supplerende behandling på Onkologisk Afdeling. Det kan dreje sig om strålebehandling eller behandling med radioaktive isotoper (radioaktivt jod). Denne behandling gives for at give større sikkerhed for, at sygdommen ikke påny kommer i aktivitet.

For patienter der trods den primære behandling får et tilbagefald af deres kræftsygdom, kan der i dag tilbydes medicinsk behandling. Denne behandling foregår som en videnskabelig undersøgelse. Onkologisk Afdeling R er den eneste afdeling i Danmark, der behandler denne patientkategori og det betyder, at der komme patienter fra hele Danmark til vurdering hos os, når det drejer sig om denne kræftform.

På vores interne konferencer bliver alle patienter løbende vurderet af H-teamets speciallæger. Lægerne deltager i internationale kongresser, forskning og videnskabelige undersøgelser. Således sikres det, at Onkologisk Afdeling R hele tiden giver den bedste behandling på internationalt niveau, tilpasset den enkelte patient.

Mål med behandling
Kræftbehandling kan være forskellig:
 


Enhver patient har krav på at vide, hvad målet for behandlingen er og hvilke bivirkninger der kan forekomme.

Livskvalitet
Vi tager udgangspunkt i patientens egen opfattelse af, hvad der er livskvalitet, og enhver behandling besluttes i fællesskab mellem læge og patient.


 

 

 




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk